Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

4 OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 Derfor er ogsaa al, dog oftest ikke synderlig bevisende, Statistik over Dødelighed og Sygelighed, som ellers fremføres til Bevis for Centralvands- forsyningers sanitære Betydning, her overflødig. Vandet beviser gennem sine Egenskaber og sin Oprindelse uomstødeligt selv, at de smaa Epidemier, særlig af Tyfus, som endnu af og til indtræffer i vor By, har det intet som helst med at gøre. At derimod tidligere Tiders afgjort slette Vandforsyning ikke har været uden Medskyld i de mange og svære Epidemier i Fortiden, kunde jo nok Sundhedstilstandens øjensynlige Forbedring efter den nye Vandforsynings Indførelse tyde paa. Men i Stedet for el højst usikkert og ganske overflødigt Forsøg paa ad statistisk Vej at støtte en saadan Antagelse skal her gives i korte Træk en Fremstilling af, hvorledes Tilstanden, hvad Vandforsyningen angaar, var i vor gode By fra de ældste Tider og indtil Begyndelsen af forrige Aarhundrede, for saavidt som de sparsomme, spredte Oplysninger tillader del. Det store Gode, som Nutidsvandet er, vil derved træde skarpt frem. København er jo som saa mange andre gamle Byer vokset frem gennem Aarhundrederne fra en ringe landlig Bebyggelse ved den gode naturlige Havn, det fiskerige Sund og den frugtbare Jord; og fra tidligste Tid indtil Begyndelsen af det 17de Aarhundrede har Byen, som de fleste andre Byer, dækket sit Vand- forbrug alene gennem Overfladebrønde. Landsbyen Havn véd man selvfølge- ligt intet om denne Sag vedrørende. Men dog har Lærer Rosenkjærs1) utrætte- lige Undersøgelser, som Kaptajn Ramsing efter Rosenkjærs Død med samme Grundighed fortsætter, givet Oplysninger, som har hydrologisk Interesse for denne og efterfølgende Tider. Det synes efter disse Undersøgelser utvivlsomt, at det præabsoloniske Havn har indtaget i landlig Bebyggelse med lerklinede Huse en Terrænhøjde, der fra Vestergade 10 og Studiestræde 19, hvor Rosenkjær mener at have paavist Byens Gadekær, som Centrum strækker sig ned ad Affaldet over Frederiksberg- gade—Skovbogade—Vimmelskaftet mod den gamle Havn. Der er der paa den oprindelige Jordoverflade fundet et murstensfrit Kulturlag paa indtil en Fods Tykkelse med enkelte Spor af lerklinede og med Lergulv forsynede Huse. De mange gamle Brønde, som ogsaa der er fundne, hører dog næppe alle til denne ældste Bebyggelse; dog regner Rosenkjær en paa Grunden til Gammel- torv 10 funden Egetræsbrønd — hvorom senere — for præabsolonisk. Fra denne ældste Bebyggelse paa Højjorden er saa ved Opfyldning med Allald al *) Fra det underjord. Kjøbenhavn og Historiske Meddelelser om Kjøbenhavn, 1ste og 2den Bind,