Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
8 OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 som Christoffer Walkendorf lod opsætte »med huggenn Steen, mangen Mand og Fattig til stor bæste« (1584). Endskønt man efter Resens Haandskrift: Kjøbenhavns ferske og Brønd- vandsbog 1682 allerede 1609 begyndte al lede Vand ind fra Søerne eller Stads- graven, har dog utvivlsomt Brøndene endnu i lang Tid været Hovedforsynings- kilderne; der siges 1672 om dem, »at de altid udi haardeste Nød have staaet vel bi, naar alt andet haver slaaet fejl« (se pag. 27). Endnu langt ned i Tiden indtil ind i del 17. Aarhundrede har de for det meste været aabne, og i alt Fald særligt de offentlige, dækkede med et Tag og da forsynede med Spand og Kæde; de private var vel nok endnu ofte Vippebrønde. At Brøndvandet endnu efter at omkring ved 1650 de mange Vandkompagniers Render havde ført dels Spring- og dels Pumpevand til Byen, i alt Fald fra Regeringens Side betragtedes som nødvendigt til Byens Forsyning med Vand, saa vel til Hus- brug som i Ildebrandslilfælde, viser flere Forordninger særlig af Christian IV. Saaledes befales der 1643 i en Brandforordning, at alle Byens Brønde af de omkringboende forfærdiges med Pumper og holdes vedlige og ikke, som hidtil tildels skel er, tillukkes, og »at alle de Borgere og Indvaanere, som have Brønde i deres Gaarde, skulle holde disse ved Hævd«. Rode- og Brandmestrene skal gaa omkring i Kvartererne og efterse, hvorledes dette sker. En senere Skrivelse *) fra Christian IV til Borgmester og Raad, samt disses Svar fortjener at anføres: Til borgemester och raad i Kiøbenhaffn. Christ. 4tus. Wor gunst tilforn. Wiide maa i, at wi med stor forundring erfarer, at i skal tilstede borgerskabet her i byen, at de kaster dieris brynde till igjen, det wi eracte at were en whørt stycke aff øffrighedspersoner, som mere skulde holde borgeriet till at gjøre brønde end at tilstede borgerskabet at kaste dennem till igjen, som allerede gjort er, huorfore i strax skall were om, at sligt ikke alleniste indstillis, mens al de brønde, som allerede heele eller halfft fyldte ere, inden førstkommendis Johannis igjen kommer i dieris forrige stand vnder 500 rdlrs. straf! Lill cronen for huer brønd, som forsømbt bliffuer. Hafniæ 7. maij 1647. Borgemester og Raad svarer allerede d. 27. Maj 1647 og siger, at ganske vist har nogle Borgere, som har faaet indlagt Vand i deres Gaarde, kastel deres Brønde til, men det var fordi slige Brønde, som ikke brugtes, »befandtes af slemme Mennesker med død Aådsel og Urensel al være fyldte«, hvorfor !) K. D., V. 302.