Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 7 har man fortsat med, vistnok til en ret sen Tid, under Anvendelsen af Fyrre- planker. Af disse senere Brønde er der fundet et betydeligt Antal, som Af- løsere af de gamle Egetræsbrønde. Nogle faa lader sig datere. Paa Slotsholmen fandt man foruden den tidligere kendte Absalons Brønd, der var sat i cirkulær Form af store Haandsten og som rimeligen stammer fra Absalons Tid, særligt en anden dannet af en stor udhulet Egestamme, som antages for at være den ældste; dertil kommer saa som den tredie en firkantet Fyrretræsbrønd fra senere Tid. En anden gammel Egetræsbrønd fandtes bagtil i Sammenstødet mellem Grundene til Østergade 58, 60 og Kjøbmagergade 6 ved Siden af en stor Hob ildskørnede Granitsten paa en Belægning af store flade Sten. Mellem Stenhoben laa Masser af Tørveaske og uden om det hele stod to Rækker, i ret Vinkel sammenstødende, Egepæle (Badstuens Vægge). I Jordebogen fra c. 1380’) staar som Ejer af Grunden opført: Item Købeckinus sutor 1 terrain in qva stetit domus balnei prope terrain Andree Holbek. Med Rette antager Rosenkjær, at denne Badstue »stod« paa Købeckinus Grund indtil Hanse- stæderne c. 2. Maj 1368 i Bund og Grund (funditus, som Kapitlets Sjælemesse Bog* 2) udtrykker sig), hærgede og ødelagde Byen. Ligeledes kan vistnok dateres en af de Brønde, som Rosenkjær (Fra det underj. Kjbhn. pag. 9) omtaler fundne paa »Laane- og Diskontobanken«s Grund i en meget gammel Sten- bygning, opført paa den oprindelige ikke opfyldte Grund, og øjensynlig volde- ligt ødelagt lige til Grunden. Det af Biskop Johannes Krag 1294 eller 1295 opførte Helligaands Hospital stod paa denne Grund. Den store Sandblok naas her i Koten 1,50 o. D. V. og den naturlige Engflade ligger i Koten 5,5. Op- fyldningen, hvorpaa senere Bygninger havde staaet, gik til 8,1 Fod over den gamle Grund. Interessant er det, at en Brønd paa samme Grundstykke, som da beboedes af Simon Badskjær, under Belejringen 1536 omtales sammen med Oluf Skrivers (i Snaregade, vistnok Brøndums Gaard) som de bedste: »der hentede de ud alt det Vand de drak«3). Som anført har det vist sig ved Grundudgravningerne, at saa at sige alle Grundstykkerne har haft en eller hyppigt flere Brønde, saa man vistnok kan antage, at næsten alle Byggegrundene har været forsynede med en Brønd; men først fra 1679 kendes der en Fortegnelse over Brøndene i Byen. Før den Tid giver Kjøbenhavns Diplomatarium gennem Skøder og lignende enkelte spredte Oplysninger, blandt andre om nogle Gadebrønde, saaledes en i Wombe- stræde (1448), en i Brolæggerstræde (1496), en i Store Færgestræde (1523), en i det Stræde, som løber ned til »Bys Brønd« (1523), en i Kattesund (1581), en i »Strædet, som løber neder til Vandmøllen« (1581), en i »Volden ved Mynten«, ’) Se Kjøbenhavns Diplomat. (== K. D.) I, 105 og Fra det underjord. Kjøbenhavn pag. 13. 2) K. D. II, 10. 3) Henrik Smiths danske Aarbog; cit. O. Nielsen Kjøbenhavns Historie II, 169,