Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

24 OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 Denne Ordning Iræder vel først i Kraft efter at Damhussøen og de to Søer Peblinge- og Sortedamssøen saml de dertil hørende Dæmninger og Løb, som førte Vandel til de to sidste Søer, var bleven sat i Stand til bedre end hidtil at »gjemme« og lede det Vand, som Renderne skulde føre til Participanterne. Der bestemtes opstillet 39 offentlige Brønde i Byens Gader, og Vandet til disse afgaves af samtlige de foran anførte Vandkompagnier. Fundatsen som findes gengiven i Samlingen af 1737 har i Hovedsagen samme Ordlyd, som den foran kort omtalte Springvands Fundats. Overdirektørerne bestemte, »at Pumpevandet skall koste 30 Rixdlr. og Springvandet 150 Rixdlr. i det allerringeste, men vel mere til Vandets Fuld- kommenhed og Bedste«. I denne Tilstand forblev saa Byens Vandforsyning som privat med 5 Springvands og 11—14 Pumpevands Kompagnier, indtil det hele 1812 atter gik over til Byen. Antallet af Participanter svinger selvfølgeligt noget, men er i det hele i jævn Tiltagen; der danner sig nye Pumpevands Kompagnier og i Begyndelsen af forrige Aarhundrede var der, ifølge Callisens physisk-medicinske Betragtninger, 14 Pumpevands Kompagnier med omtrent 2000 Interessenter; de 5 Springvands Kompagnier havde da 195. Kong Christian V nærede i del hele stor Interesse for Byens Vandforsyning og nedsatte forud for Anordningen af 1680 flere Undersøgelseskommissioner, som skulde søge at finde Aarsagen Lil, at baade Spring- og Pumpevandets Mængde saa ofte skortede, saavelsom Grunden ti], at Vandet ofte var fordærvet. For rigtigt at forstaa de stedse lydende Klager over Vandet, saavel hvad Kvantitet, som hvad Kvalitet angaar, vil det være nødvendigt kori at minde om, hvorfra Vandet kom. Springvandet toges fra Emdrup Sø, der lødes dels fra de tilgrænsende Jorder gennem Grøfter og dels fra Gentofte Sø, som intet videre Tilløb har fra Markerne, men har Tilløb fra Kilder i Nærheden »og i Søens Bund«; og dels endeligt var der Tilløb fra Søborg Sø eller Mose. Hvad Springvandsrenderne ikke kunde lage fra Emdrup Sø passerede et Overfald og løb til Lersøen, som var et Reservoir for de nærliggende Fødesøer, og hvorfra det gennem Lygteaaen gik sammen med Alløbel fra Damhussø ud i Peblinge- og Sortedamssø. St. Jørgenssø deltog ikke i Vandforsyningen. Pumpevandsrendernes Fødebassin var Peblingesø og Sortedamssø, der atter havde Tilløb fra Damhussøen, som fik Nedbørsvandet gennem Grøfter fra det omliggende Land og Harrestrup-Aa. Damhussøens overskydende Vand gik lil Stranden over el Overfald, og Peblingesøens og Sortedamssøens Over- skud gik lil St. Jørgenssø og Lil Sundet.