Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
25
Byen havde, som den har endnu, Ret til Vandet, men ejede ikke Op-
landet og heller ikke de Vandløb, som førte Vandet. Dette Forhold medførte,
at der var stadige Stridigheder med de omboende Bønder, naar Byen søgte at
forøge Vandbeholdningen i Søerne, idet Beboerne da, som naturligt var,
klagede over, at deres Enge og Marker sattes under Vand. Og Byen klagede
til Gengæld over, at Afløbene til Søerne, der var almindelige Skelgrøfter, ikke
holdtes vedlige af Bønderne. Disse modstridende Interesser gav flere Gange
Anledning til voldelig Selvtægt, idet Bønderne nedrev de Dæmninger og Over-
fald, hvorved Byen søgte at forøge den opmagasinerede Vandmængde. De
nærliggende to Søer var heller ikke altid i bedste Stand som F ødebassinei foi
Renderne. Opdæmningerne var for lave og svage, Søernes Dybde vai linge
og aftog stadigt. Renderne kom derved ofte paa de vandfattige Tider til at
ligge nær op under Vandfladen.
Hvad Vandets Kvalitet — særlig i hygiejnisk Henseende — angaar, da er
denne jo bestemt ved dets Oprindelse som Afløb Ira Søernes dyrkede Opland.
De lavvandede indre Søer var kun tarvelige Fældingsbassiner, hvis Bund let
blev opmudret ved Blæsten, og Rendernes Indløbskister blev i Virkeligheden
Samlingskister for Mudderet, der vel kunde fjernes, men ikke uden at det
tillige trængte ind i Ledningerne. Dertil kommer saa, at ligesom man lel-
sindigen fyldte Brøndene med »Urensel«, saaledes gjorde man, som et Par
Eksempler skal vise, det samme med de to Søer, hvorfra Renderne førte
Vandet til Byen.
Al en saadan Tilstand maatte gøre Vandet mindre godt i all Fald til
Tider og fremkalde stadige Klager til Overdirektionen, er fuldt forstaaligt.
1 Anledning af Klager skriver Christian V saaledes til Erik Krag til
Bramminge, Dr. Peder Scavenius, Professsor Thomas Fincke og Professor
Rasmus Bartholin d. 3/6 1671 x):
»Christian V af Guds Naade Konge til Danmark og Norge o. s. v.-------
Efter som for os andrages og klages over den store Urigtighed, som her med
det springende- saavel som med Pumpevandet forløber, idet at foi nemlig
Springvandet ikke alene næstendel 2 Gange aarligt, om Sommeren og om
Vinteren, mistes, men desuden ogsaa befindes undertiden, naar det springer,
saa ildelugtende og stinkende, al deraf Sygdom skulde befrygtes at for-
aarsages, hvis der ikke i 3 ide raad.es Bod derpaa.« Det pnalægges deifoi
de nævnte at stevne lor sisj alle dem, som have med Vandets Indledning at
bestille, at overveje med Kompagniernes Direktører, hvorledes denne »Disordre«
med Vandet bedst kan imødegaaes, samt »selv syne Søerne og Vandrenderne
og gjøre Forslag til Tilstandens Forbedring.«
!) K. D., VI, 567.
4