Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 25 Byen havde, som den har endnu, Ret til Vandet, men ejede ikke Op- landet og heller ikke de Vandløb, som førte Vandet. Dette Forhold medførte, at der var stadige Stridigheder med de omboende Bønder, naar Byen søgte at forøge Vandbeholdningen i Søerne, idet Beboerne da, som naturligt var, klagede over, at deres Enge og Marker sattes under Vand. Og Byen klagede til Gengæld over, at Afløbene til Søerne, der var almindelige Skelgrøfter, ikke holdtes vedlige af Bønderne. Disse modstridende Interesser gav flere Gange Anledning til voldelig Selvtægt, idet Bønderne nedrev de Dæmninger og Over- fald, hvorved Byen søgte at forøge den opmagasinerede Vandmængde. De nærliggende to Søer var heller ikke altid i bedste Stand som F ødebassinei foi Renderne. Opdæmningerne var for lave og svage, Søernes Dybde vai linge og aftog stadigt. Renderne kom derved ofte paa de vandfattige Tider til at ligge nær op under Vandfladen. Hvad Vandets Kvalitet — særlig i hygiejnisk Henseende — angaar, da er denne jo bestemt ved dets Oprindelse som Afløb Ira Søernes dyrkede Opland. De lavvandede indre Søer var kun tarvelige Fældingsbassiner, hvis Bund let blev opmudret ved Blæsten, og Rendernes Indløbskister blev i Virkeligheden Samlingskister for Mudderet, der vel kunde fjernes, men ikke uden at det tillige trængte ind i Ledningerne. Dertil kommer saa, at ligesom man lel- sindigen fyldte Brøndene med »Urensel«, saaledes gjorde man, som et Par Eksempler skal vise, det samme med de to Søer, hvorfra Renderne førte Vandet til Byen. Al en saadan Tilstand maatte gøre Vandet mindre godt i all Fald til Tider og fremkalde stadige Klager til Overdirektionen, er fuldt forstaaligt. 1 Anledning af Klager skriver Christian V saaledes til Erik Krag til Bramminge, Dr. Peder Scavenius, Professsor Thomas Fincke og Professor Rasmus Bartholin d. 3/6 1671 x): »Christian V af Guds Naade Konge til Danmark og Norge o. s. v.------- Efter som for os andrages og klages over den store Urigtighed, som her med det springende- saavel som med Pumpevandet forløber, idet at foi nemlig Springvandet ikke alene næstendel 2 Gange aarligt, om Sommeren og om Vinteren, mistes, men desuden ogsaa befindes undertiden, naar det springer, saa ildelugtende og stinkende, al deraf Sygdom skulde befrygtes at for- aarsages, hvis der ikke i 3 ide raad.es Bod derpaa.« Det pnalægges deifoi de nævnte at stevne lor sisj alle dem, som have med Vandets Indledning at bestille, at overveje med Kompagniernes Direktører, hvorledes denne »Disordre« med Vandet bedst kan imødegaaes, samt »selv syne Søerne og Vandrenderne og gjøre Forslag til Tilstandens Forbedring.« !) K. D., VI, 567. 4