Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
28 OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 ødelægge, hvad der er eller i Fremtiden bliver gjort til Byens Vands Konser- vering og Brug« med Straf »paa Livet uden al Naade«, eller med »Fængsel og Jærn paa Bremerholm paa Livstid efter Forseelsens Maade«, forbedrer heller ikke Forholdene. 1685 sættes Oluf Rømer og Hans Stampe til at undersøge særligt Render og Opstanderne i Byen. 1687 d. ^/n1) gør Christian V vitterligt, al da han erfarer, »hvorledes stor Uskikkelighed begaaes i Peblingesøen, idet gemene Folk ikke undse sig for derudi adskilligt Urent at loe samt Feldberederi og Vogne, hvormed Urenlighed føres, at udskylle, ja endog døde Bæster deri at kaste, som Vandet ganske skal fordærve og Siugdom foraarsage«, saa forbydes alt saadant lor Peblingesøen og henvises til St. Jørgenssø, »fra hvilken intet Vand her i Sladen kommer«. Den Ejer, som trods Forbudet skyller sin Vogn, skal have den og Hestene loi- brudt; er det en Kusk eller Tjener, straffes han første Gang med Halsjern, anden Gang med Jern paa Bremerholm. Handle Feldberedere mod Forbudet, straffes de med 10 Rdl. og de, som »toer Klæder, Garn og andet deslige Urent« med 6 Rdl. Den ene Halvpart af Bøderne skal tilfalde »voris Politimestei , den anden Halvpart Børnehuset paa Christianshavn«. 1687 sælles der atter en Kommission ud paa al undersøge Aarsageine til Vandels Mangel og dets Fordærvelse; og saaledes bliver det ved. Frederik IV viser den samme Interesse lor Vandforsyningen som Christian V. 17022) giver Frederik IV Magistraten Paabud om at se til, hvorledes Søerne kunde renses, fordi Claus Rask har berettet, at ikke alene »formindskes Pumpe- vandel i Gaardene og de offentlige Opstandere, men det er fordærvet, ildelug- tende og af en mudret og forraadnet Smag«. 1705") paalægger Kongen Vand- kommissionen at rense »Søerne, der bespise Byens Vandværkel, da de med Rør, Siv og anden Grøde mange Steder ere tilvoxede saa al ikke alene Gi unden fyldes med Mudder og Urenlighed, og Søerne formindskes, men ogsaa \ andenes Fordærvelse og Usundhed kan befrygtes«. Der skal renses 100 Favne i Længden og 100 i Bredden i en af Søerne hvert Aar; og i delle Aar begyndes med Sortedamssø«. Omkostningerne skal ligeligt deles mellem alle Kompagniei. Men Rensningen blev ikke til noget. Kompagnierne have øjensynligt søgi al blive fri for denne store Udgift. I Aarene 1727 28 og 29 lod saa Kongen Sortedamssø og Peblingesø rense af 2000 Soldater, og gav Søerne omtient deres nuværende Form. Og i 1746 naaede man til at rense Emdrup Sø ved 500 Sol- dater, som fik 10 Sk. daglig. Omkostningerne lignedes ikke alene paa Spring- vands-, men ogsaa paa Pumpevandskompagnierne, »fordi Pumpevandssøerne i) K. D., VII, 199. 2) K. I)., VII, 694. a) K. 1)., VII, 746.