Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Sundhed og hygiejne

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859 33 Parti af Sortedamssø i 60’erne. Ved Lersøen træder Forskellen mellem før og nu stærkest frem, naar man tænker paa, at Søen, der den Gang laa langt udenfor Byen og omgivet af ærværdige Piletræer, nu væsentlig finder Anvendelse som Losseplads. Langs Set. Jørgenssø, Peblingesø og Sortedamssø strakte sig ind mod Byen Glaciet og indenfor dette de maleriske Volde, udenfor Fællederne, Blaa- gaards, Ladegaardens og Vodroffsgaards Jorder; ikke alene Omgivelserne men ogsaa Søerne selv havde en mere landskabelig Karakter end nu uden lige siensatte Indfatninger; endnu i 60’erne var der omkring Peblinge- og Sorte- damssøernes Bredder saa meget Græs, at Salget deraf kunde indbringe Opsyns- manden 5 Rdl. aarlig. Hosslaaende Billede viser et Parti af Sorledamssø i 60’erne. Paa foranslaaende Kort fra 1857 er Vandets Løb fra de ydre Søer ind mod Byen fremhævet; fra Dam- hussøen ledes Vandet ad Grøndal s aa til Lade- gaardsaa og derfra til Peblingesø. Fra Gentofte Sø og Ullerslev Mose fører Aaløb til Emdrup Sø; det Vand, der ikke gennem de fra Søen udgaaende Springrender førtes di- rekte til Staden, løb over det endnu eksisterende Overfald ved Lyngbyvej og ad et Aaløb langs denne til Lersøen, hvorfra det gennem Lygteaa, udmundende ved del saakaldte »Foreningspunkt«, kunne føres til Ladegaardsaa og Peblingesø, for ligesom Vandet fra Damliussøen al benyttes som »Pompevand«. Foran Lersøen kunde overflødigt Vand gennem en endnu derværende Sluse føres mod Øst ad Ros- bæk til Sundet. Fra Ladegaardsaa, der ligesom alle de andre Løb den Gang var el aabent Aaløb, hvis delvise Overdækning kun ligger faa Aar tilbage, kunde overflødigt Vand gennem Ladegaardsslusen ledes bort til Kalvebod- strand. Fra Peblingesø førte en Stensluse til Set. Jørgenssø, medens der var aaben Forbindelse med Sortedamssø; fra denne Sø havdes Afløb dels gennem Peymansløbet over Kommunehospitalets nuværende Grund til Stadsgraven og derfra gennem Citadelsgraven til Rlieden, dels gennem »Munken« ved Øster- brogade til Fiskedammene i Aggersborg Park og til Stranden; begge disse Afløb er forlængst nedlagte. Fordelingen til Konsumenterne i Byen af saavel »Springvandet« fra Emdrup Sø gennem 5 Hovedrender som af »Pompevandet« fra Peblinge- og
Søg i bogen Download PDF