Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

32 KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859 modtage uden al overstige det fastsatte Flodemaal, løb over el Oveilald \ed Damhuset ad Damhusaaen til Kalvebodstrand. I Stedet for Overfaldet havde der tidligere været en Sluse, men denne ødelagdes af Bønderne for al Vandet ikke skulde opstemmes i Søen, hvorfor den forandredes til et Overfald, der ikke saa let kunde beskadiges. Til Søen førtes tidligere Alløbet fra Tipperup Mose, men da Vandfor- syningens Nytte af Mosen ikke var synderlig stor, er Retten til Mosen, antagelig omkring 1800 gaaet tabt, idet Afløbet standsedes af en Dæmning ved Klaus- dalsbro og førtes til Søndersø, som da var Vandværket uvedkommende. Mod Nord ligger Gentofte Sø, hvortil førtes Alløbet Ira den vestligeie liggende Hulsø; til denne Sø har Vandvæsenet haft en vis Ret, der dog synes i Tidernes Løb al være gaaet tabt, medens Retten til Afløbet Ira Gentolle Søs vestlige Opland endnu er bevaret. I Modsætning til de andre Søer har Gen- tofte Sø Tilløb fra Kilder i Bunden, hvorfor dens Vand er særlig klart og godt. Sydvest for Genlofte Sø danner Ullerslev Mose eller Søborg Sø (eller Mose) en vigtig Vandbeholder for Staden; dens Opland var i delle lidsrum c. 2 000 Tdr. Land; fra Nord modtager den Tilløb fra Vangede Mose, der ikke tilhører Vandvæsenet. Vesi for Ullerslev Mose ligger Em dr up Sø, der kun har et ringe Op- land, men modtager Vand fra de lo forannævnte Vandbeholdere. Lidt sydligere træffer vi Lersøen eller Rørsøen; denne havde slet intet Opland, men tjente til Opsamling af Vand fra de nordlige Søer; eller al \æic oprenset og inddæmmet i 1815 gjorde den saa god Fyldest som Vandbeholdei, at den deri værende Vandmængde i de tørre Aar 1846 og 1847 belriede Køben- havn for en ellers uundgaaelig Vandmangel. Tæl udenfor Stadens Volde strækker sig i en Længde af henimod x/2 Mil Set. Jørgenssø, Peblingesø og Sortedamssø; de Lo sidstnævnte havde vel endnu den Gang el Opland af 760 Tdr. Land, men modtog deres væsentligste Vand- mængde fra alle de førnævnte Søer. Set. Jørgenssø blev paa Grund af sin lave Beliggenhed ikke benyttet til selve Stadens Vandforsyning, idet Vandet ble\ overladt Beboerne paa Vesterbro mod al vedligeholde Søens Dosseiingei m. m. I landskabelig Henseende maa Here af Vandvæsenets Søer have afveget betydeligt fra nu, idet ikke alene Bebyggelsen om Søerne, men ogsaa senet e foretaget Inddæmning og Stensætning har forandret Søernes Kaiaktei og delvis ødelagt de daværende idylliske Tilstande. Damhussøen var i Periodens Begyndelse endnu ikke omgivet al Dæmninger eller Stensætning, Vand var der altid i Søen, saa al man ikke som i den senere Tid havde del triste Syn af Søen, løml tor Vand i en stor Del al Aaret.