Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859
49
ningerne under Havnen tilraades anbragt i større Rør nedlagt paa Bunden af
Havnen og af saadan Diameter, at de tillige kan optage Gasledningerne.
Anlæget af Reservoiret i Søndermarken anbefaler Simpson stærkt og erklærer
efter at have undersøgt, hvorvidt Bakken ved Bjerregaard maatte egne sig lil
eventuelt at anlægge det der, al Beliggenheden i Søndermarken langt maa fore-
trækkes, dels fordi den er en Del højere, og dels fordi Anlæget der vil blive
billigst.
De af Simpson foreslaaede Ændringer tiltraadtes af den kombinerede
Komité, som derefter i April 1853 indstiller Lil Kommunalbestyrelsen al an-
befale Forslaget lil Ministeriets Approbation. Efter at denne er givet og de
fornødne Forhandlinger og Forberedelser afslut-
tede, overdrages Anlæget, som alt anført, i 1856
i samlet Entreprise lil Firmaet Cochrane & Co.
og bringes derefter til Udførelse i de følgende
Aar. Før og under denne blev der dog fore-
taget visse Ændringer i de oprindelige Planer.
Det eksisterende Løb mellem Damhussøen og
Byen blev saaledes ikke benyttet i hele sin
Længde til Vandets Indledning til SI. Jørgenssø,
men kun til Lygteaaen; herfra blev udført et
nyt Løb langs Ladegaardsaaens vestlige Side
indtil Mariendal tæt ved Falkoneralleen, og fra
Mariendal blev Vandel ledet videre gennem en
27" Støbejernsledning over Ladegaardens Jorder
til en Brønd i Tværdæmningen over St. Jørgenssø
med Forbindelse lil begge Søens Afdelinger.
Ved en Sluse kunde del ny Løb langs Ladegaardsaaen sættes i Forbin-
delse med denne, saaledes at der herigennem kunde indledes Vand Ira Dam-
hussøen Lil Peblingesøen, og mellem denne sidste og SI. Jørgenssø udførtes
en ny Jernrørs Forbindelse, saaledes al der om fornødent ogsaa kunde tilføres
St. Jørgenssø Vand fra Peblingesøen. Dæmningerne om St. Jørgenssø blev
forsynede med en Kærne af æltet Ler og paa Søsiden beklædt med udkløvede
Sten i Stedet for Rullesten, og samme Beklædning fik Dæmningerne om Dam-
hussøen. Filtrene udgravedes med skraa Sider og beklædtes paa disse og i
Bunden med el Betonlag og paa Siderne ovenover Sandlaget yderligere med
i/2 Stens tyk Mur af Klinker. Reservoirerne i Glaciet blev opgivne og det
filtrerede Vand samlet i en paa Filterpladsen bygget Rentvandsbrønd, fra hvilken
det gennem en 27" Støbejernsledning under det nuværende Banegaardsterræn
lededes direkte lil Maskinanlægets Pumpebrønd. Maskinanlæget blev, som fore-
slaaet af Simpson, samlet i en enkelt Bygning, og der anskaffedes ikke corniske