Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

56 VANDVÆRKETS UDVIKLING 1860—1893 et nyt Filter, der var færdig til Brug i 1885, saaledes al der paa dette lids- punkt raadedes over 7 Sandfiltre, hvert med en filtrerende Sandflade af ca. 13 000 Fod, de 7 Filtre altsaa tilsammen en filtrerende Sandflade af 91 000 Fod. I 1883 indrettedes yderligere et Filter i en Del af Bunden af Reser- voiret i Søndermarken, hvilket Filter Vandet maatte passere, inden det strømmede ind til Byen, for derved al renses for de Urenligheder, som uund- gaaeligt maatte komme i Vandet ved dets Henstand i del store aabne Reservoir. I 1877 paabegyndtes en Overdækning af det aabne og utætte Kildevands- løb mellem Islebro og Kilde Nr. 3 ved Harrestrup, der hvert Aar fortsattes, saaledes at hele denne aabne mellem Markvandsgrøfter anbragte Jordkanal i en Længde af ca. 17 000 Fod blev erstattet med en Betonledning i Tids- rummet 1877 til 1884. Denne Betonledning begynder ved Islebro som en 3 Fods cirkulær Ledning og ender som en 2 Fods cirkulær Ledning. Nogle Strækninger af denne Betonledning blev holdt aabne lor at udlufte og dermed fremme Jernudskilningen af Vandet fra Boringerne og Brøndene. Disse aabne Strækninger er iøvrigt i 1894 bievne overdækkede, efter at der paa anden Maade var sørget for Vandets Udluftning. I Juni Maaned 1882 indtraf det Uheld, at Københavns Drikkevand blev overfyldt med en Masse Traadalger, hvorved Filtreringen besværliggjordes, og det filtrerede Vand fik en jordagtig og ubehagelig Smag, der næsten gjorde del udrikkeligt. Denne stærke Algeudvikling holdt sig gennem Juni og del meste af Juli Maaned. Vandel fra Søndersø fik Skyld for at være Aarsag til denne Kalamitet, og der fremkom offentlige Udtalelser om, al Erhvervelsen af denne Sø for Københavns Vandforsyning var et væsentligt Misgreb. Den senere Udvikling har dog saare langtfra bekræftet denne Antagelse, idet denne Erhvervelse netop har vist sig som overordentlig heldig, efter at det ved senere foretagne Boreundersøgelser blev konstateret, at der under Søndersø lienstod rige vandførende Lag med Vand af udmærket Kvalitet. Da Vandel i disse Lag havde en Slighøjde af ca. 20 Fod over Søens Vandspejl, er del forstaae- ligt, at det delvis har skaftet sig Afløb gennem Kilder i Bunden, et Forhold man ogsaa var bekendt med paa det Tidspunkt, Søen erhvervedes. Vandet i de nævnte underjordiske vandførende Lag er imidlertid temmelig stærkt jern- holdigt, og ifølge talrige Erfaringer fra andre Vandværksanlæg begunstiger el saadant Jernindhold i Vandel i høj Grad Udviklingen af Alger deri. En stor Mængde udenlandske Vandværker (Berlin, Leipzig, Kiel m. fl.) har lidt under en saadan massevis Optræden af Alger, indtil man lærte at belri Vandel lor dets Jernindhold ved Udluftning (Iltning) med paafølgende Filtration. I 1882 blev det besluttet at søge Vandforsyningen forøget ved Anlæg af to nye Kildebrønde paa Ydersiderne af de eksisterende, den ene nærmest Byen