Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER. Iden første Halvdel af forrige Aarhundrede var Opmærksomheden bleven stærkt henledet paa nogle artesiske Boringer, der var bleven udførte i Paris og London til vandførende Grønsandslag under Skrivekridtet. For at prøve, om der ogsaa her skulde findes vandførende Lag under Skrivekridtet, paa- begyndtes allerede i 1831 af Videnskabernes Selskab en Boring paa Nyholm, som man dog efter at have arbejdet derpaa i ca. 14 Aar maatte opgive efter kun at være kommet ca. 600 Fod ned, idet Borearbejdet i høj Grad besværlig- gjordes ved den store Mængde Flintlag, der forefandtes, og Boreteknikken var jo heller ikke den Gang saa højl udviklet som nu til Dags. Man kom altsaa ikke igennem Skrivekridtet, og dette har ogsaa ved den Boring, som i de sidste ca. 15 Aar er udført af Carlsbergfondet ved Grøndal, vist sig at have en meget betydelig Mægtighed. Delle store Boringsarbejde er nu standset, efter at der dermed er naaet en Dybde af 2743 Fod under Terrænet, der ligger 25' o. D. V. Ifølge Meddelelse fra Professor N. V. Ussing forefandles følgende Lag, regnet fra Jordoverfladen: 0—34 Fod: Tørv, Ler og Sand. 34—140 — : Saltholmskalk med mange Flintlag. 140—925 — : Skrivekridt med megen Flint. 925—1580 — : Skrivekridt uden Flint. 1580—ca. 1700 — : Haardere hvid Kalksten. ca. 1700—2743 — : Afvekslende tynde Lag af hvid Kalksten og graa skifret Lermergel. Bortset fra den øvre Del af Saltholmskalken var der slet ingen vandførende Lag. Temperaturen ved Bunden af Boringen var 27° C. Naar man i Begyndelsen af Halvtredserne forsøgte artesiske Boringer i forskellige Punkter af Københavns Omegn, var Anledningen hertil nærmest den, at man efter Forchhammers Anskuelse mente at skulle kunne træffe en 9*