Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER
75
delle Meninger om Grundvandets Oprindelse, og den saakaldte »Kondensations-
Lheorie«, hvorefter Grundvandet helt eller i det mindste delvis skulde være et
Kondensationsprodukt af Luftens Vanddampe i de øvre Jordlag, synes for
Tiden at vinde ikke faa Tilhængere.
De talrige Vandværksanlæg i Udlandets større Byer, der byggedes i Tiden
omkring 1850, var næsten alle indrettede paa at tage Vandel fra de Floder,
der flyder forbi dem. Man havde aabenbart dengang ikke nogen rigtig Tillid
til de underjordiske vandførende Lags Ydeevne. Her i Byen, hvor man allerede
tidlig havde opsporet de vandførende Lag, synes det samme at have været
Tilfældet, og denne Anskuelse bestyrkedes vel ogsaa ved den Omstændighed,
at man havde bemærket, at Slighøj den af
Vandet i de enkelte Boringer kendeligt paa-
virkedes ved Udtapning eller Oppumpning
af Vandel fra Boringer eller Brønde i Nær-
heden. Gennem de nu ret lange Tidsrum,
nogle af de eksisterende Vandindvindings-
anlæg har været udnyttede, kan man imid-
lertid ikke i egentlig Forstand sige, at der
har kunnet spores nogen Tilbagegang eller
Udtømning af de vandførende Lags Vand-
rigdom. Disses Stighøjde bliver naturligvis
mindre og mindre, efterhaanden som man
nærmer sig Udtapningsstedet, idet Vand-
tilstrømningen hertil jo netop er betinget
af del ved Udtapningen dannede Fald i
Grundvandsspejlet; men efter en vis Tids
Forløb indtræder der en varig Ligevægts-
tilstand, idet Tilløbet med det saaledes
Undersøgelsesboring ved Solhøj Huse.
givne Fald formaar at dække de ved Udtapningen bortførte Vandmængder.
Den efterfølgende Figur viser saaledes Stighøjdemaalinger gennem en
længere Aarrække af to Boringer, den ene »ved Dommermosen« Syd for
Søndersø, den anden »ved Ryget« Nord for Søndersø og begge omtrent i
samme Afstand af Mil fra denne. Slighøjden er ved disse Boringer, ligesom
det ogsaa har visl sig at være Tilfældet ved Vandværkets øvrige Undersøgelses-
boringer, noget større om Foraaret end om Efteraaret.
Udvidelsen af Søndersøværket i 1899 ses kendeligt al have formindsket
Slighøjden, men efter al den ny Ligevægtstilstand efterhaanden har formel sig,
ses ogsaa Stighøjden derefter at holde sig nogenlunde konstant under den
ligeledes omtrentlige konstante Udtapning gennem de til Søndersøanlæget
hørende Boringer.
io;