Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER 75 delle Meninger om Grundvandets Oprindelse, og den saakaldte »Kondensations- Lheorie«, hvorefter Grundvandet helt eller i det mindste delvis skulde være et Kondensationsprodukt af Luftens Vanddampe i de øvre Jordlag, synes for Tiden at vinde ikke faa Tilhængere. De talrige Vandværksanlæg i Udlandets større Byer, der byggedes i Tiden omkring 1850, var næsten alle indrettede paa at tage Vandel fra de Floder, der flyder forbi dem. Man havde aabenbart dengang ikke nogen rigtig Tillid til de underjordiske vandførende Lags Ydeevne. Her i Byen, hvor man allerede tidlig havde opsporet de vandførende Lag, synes det samme at have været Tilfældet, og denne Anskuelse bestyrkedes vel ogsaa ved den Omstændighed, at man havde bemærket, at Slighøj den af Vandet i de enkelte Boringer kendeligt paa- virkedes ved Udtapning eller Oppumpning af Vandel fra Boringer eller Brønde i Nær- heden. Gennem de nu ret lange Tidsrum, nogle af de eksisterende Vandindvindings- anlæg har været udnyttede, kan man imid- lertid ikke i egentlig Forstand sige, at der har kunnet spores nogen Tilbagegang eller Udtømning af de vandførende Lags Vand- rigdom. Disses Stighøjde bliver naturligvis mindre og mindre, efterhaanden som man nærmer sig Udtapningsstedet, idet Vand- tilstrømningen hertil jo netop er betinget af del ved Udtapningen dannede Fald i Grundvandsspejlet; men efter en vis Tids Forløb indtræder der en varig Ligevægts- tilstand, idet Tilløbet med det saaledes Undersøgelsesboring ved Solhøj Huse. givne Fald formaar at dække de ved Udtapningen bortførte Vandmængder. Den efterfølgende Figur viser saaledes Stighøjdemaalinger gennem en længere Aarrække af to Boringer, den ene »ved Dommermosen« Syd for Søndersø, den anden »ved Ryget« Nord for Søndersø og begge omtrent i samme Afstand af Mil fra denne. Slighøjden er ved disse Boringer, ligesom det ogsaa har visl sig at være Tilfældet ved Vandværkets øvrige Undersøgelses- boringer, noget større om Foraaret end om Efteraaret. Udvidelsen af Søndersøværket i 1899 ses kendeligt al have formindsket Slighøjden, men efter al den ny Ligevægtstilstand efterhaanden har formel sig, ses ogsaa Stighøjden derefter at holde sig nogenlunde konstant under den ligeledes omtrentlige konstante Udtapning gennem de til Søndersøanlæget hørende Boringer. io;