Forside
→
Bøger
→
Københavns Vandværk 1859-…Om Stadens Vandforsyning
Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
74
VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER
underjordiske Lag, der afgiver Vand til Vandværkets Vandindvindingsanlæg,
altsaa disses underjordiske »Opland«. Kurverne for Vandrejsningen angiver
jo nemlig Faldene paa de underjordiske Vandspejl og dermed den Retning,
hvori Vandet bevæger sig i de vandførende Lag. Som tidligere anført afspejler
Undersøgelsesboring ved Thorsbro.
de blaa Kurver ogsaa tydeligt den store Tilstrømning Lil Vandværkets Kilde-
vandsanlæg saavel langs Kildedalen som langs Søndersøanlæget. Bestemmelsen
ved Hjælp af de røde og blaa Kurver af Størrelsen af den Vandmængde, der
kan indvindes fra de underjordiske vandførende Lag, bliver dog meget usikker,
fordi man ikke kender Størrelsen af Nedsivningen pr. Aar lil disse Lag. Af
den aarlige Nedbør, der for Københavns Omegn andrager ca. 570 Millimeter
eller 22 Tommer, afløber en Del navnlig i Vinter- og Foraarsmaanederne langs
Jordoverfladen og videre
gennem Vandløbene di-
rekte til Havet, og denne
Del kan med et rundt Tal
regnes at udgøre ca. 30 %
af hele Aarets Nedbør. En
anden og meget betydelig
Del af denne fordamper
hurtigt igen eller forbruges
af Vegetationen, og da
navnlig i den varme Aars-
tid; men hvor stor en Del
af Aarets Nedbør, der med-
gaar hertil, er det ifølge
Sagens Natur meget van-
skeligt at skaffe el Maal
selv under vore Bredde-
for. Fordampningshøjden fra et frit Vandspejl er
grader større end Regnhøjden; Colding har saaledes i sin Tid maalt den
aarlige Middelfordampning fra Peblingesøen til ca. 27 Tommer. Afgørelsen
af livor stor en Procentdel af den aarlige Nedbør, der unddrages For-
dampningen og del overfladiske Afløb og altsaa ved Nedsivningen gennem
de øvre Jordlag kan Ijene til Forsyningen af de underjordiske vandførende
Lag, er derfor meget vanskelig og blandt andet ogsaa i høj Grad afhængig af
de øvre Jordlags Gennemlrængelighed for Vand, og i saa Henseende hører
Lerel lil de mest uigennemtrængelige Jordarter. Størrelsen af den nævnte
Procentdel angives da ogsaa for de forskellige Lande og Undersøgelsesomraader
meget forskelligt, fra 0 til 50 % og derover. Medens man tidligere almindeligt
antog, al all Vand, der træffes i Jorden, hidrørte fra Nedsivning af en Del af
den paa Jordoverfladen faldende Hegn, hersker der nu lil Dags noget mere