Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
74 VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER underjordiske Lag, der afgiver Vand til Vandværkets Vandindvindingsanlæg, altsaa disses underjordiske »Opland«. Kurverne for Vandrejsningen angiver jo nemlig Faldene paa de underjordiske Vandspejl og dermed den Retning, hvori Vandet bevæger sig i de vandførende Lag. Som tidligere anført afspejler Undersøgelsesboring ved Thorsbro. de blaa Kurver ogsaa tydeligt den store Tilstrømning Lil Vandværkets Kilde- vandsanlæg saavel langs Kildedalen som langs Søndersøanlæget. Bestemmelsen ved Hjælp af de røde og blaa Kurver af Størrelsen af den Vandmængde, der kan indvindes fra de underjordiske vandførende Lag, bliver dog meget usikker, fordi man ikke kender Størrelsen af Nedsivningen pr. Aar lil disse Lag. Af den aarlige Nedbør, der for Københavns Omegn andrager ca. 570 Millimeter eller 22 Tommer, afløber en Del navnlig i Vinter- og Foraarsmaanederne langs Jordoverfladen og videre gennem Vandløbene di- rekte til Havet, og denne Del kan med et rundt Tal regnes at udgøre ca. 30 % af hele Aarets Nedbør. En anden og meget betydelig Del af denne fordamper hurtigt igen eller forbruges af Vegetationen, og da navnlig i den varme Aars- tid; men hvor stor en Del af Aarets Nedbør, der med- gaar hertil, er det ifølge Sagens Natur meget van- skeligt at skaffe el Maal selv under vore Bredde- for. Fordampningshøjden fra et frit Vandspejl er grader større end Regnhøjden; Colding har saaledes i sin Tid maalt den aarlige Middelfordampning fra Peblingesøen til ca. 27 Tommer. Afgørelsen af livor stor en Procentdel af den aarlige Nedbør, der unddrages For- dampningen og del overfladiske Afløb og altsaa ved Nedsivningen gennem de øvre Jordlag kan Ijene til Forsyningen af de underjordiske vandførende Lag, er derfor meget vanskelig og blandt andet ogsaa i høj Grad afhængig af de øvre Jordlags Gennemlrængelighed for Vand, og i saa Henseende hører Lerel lil de mest uigennemtrængelige Jordarter. Størrelsen af den nævnte Procentdel angives da ogsaa for de forskellige Lande og Undersøgelsesomraader meget forskelligt, fra 0 til 50 % og derover. Medens man tidligere almindeligt antog, al all Vand, der træffes i Jorden, hidrørte fra Nedsivning af en Del af den paa Jordoverfladen faldende Hegn, hersker der nu lil Dags noget mere