Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER 73 ganske kan forsloppe disse, og Sand udfylder ofte i større eller mindre Mængde Mellemrummene i de Stenlag, der danner det egentlige vandførende Lag. Derfor er det ogsaa af stor Betydning al fjerne Sandet ved grundig Ud- skylning i det nærmeste Parti omkring Borerøret, saaledes al der dannes et rent Stenfilter uden om dettes Indløb. I større Afstand fra Borerøret er Vand- bevægelsens Hastighed saa ringe, at Sandets Tilstedeværelse der gør mindre Skade. Naar ikke alle Boringer, f. Eks. omkring Søndersø, lykkes lige godt, og der er Here Boringer der, som trods al anvendt Umage ikke har kunnet bringes til at give ret meget Vand, saa maa delte til- skrives, at man har truffet el uheldigt Sted med meget Sand og faa Sten, saa at man ikke har kunnet faa dannet en tilstrækkelig stor Stenfaskine omkring Borerøret. For et vandførende Lags Vandførings- evne har man el relativt Maal i den Vand- mængde, del kan afgive ved en vis Vand- spejlssænkning, idel de Vandmængder, der ud strømmer fra et Borerør i forskellige Højder, som Regel er proportionale med Udløbsaabningens Dybde under Stighøjden. Man faar derfor et relativt Maal for et vandførende Lags Vandføringsevne ved at angive, hvor meget Vand el deri nedsænket Borerør kan afgive f. Eks. 10 Fod under Vandrejsningen, hvilken Størrelse herefter kan kaldes Lagets »specifike Vandførings- evne«. Kender man denne og Vandrejsningen, Undersøgelsesboring ved Ishøj. kan man paa ethvert Sted efter den anførte simple Lov om Proportionaliteten mellem Vandmængde og Vandspejlssænkning beregne, hvor meget Vand der kan fremskaffes i Terrænhøjde eller ved Sænkning af Vandspejlet til 10 og til 20 Fod eller mere under Terrænhøjden. Ved de omhandlede generelle Undersøgelselsboringer har man da nu be- stemt Kalkens Højdebeliggenhed og dermed de vandførende Lags omtrentlige Dybde, disse Lags Vandrejsning i Forhold til Terræn og til daglig Vande samt deres specifike Vandføringsevne og har derved skaffet sig det fornødne Grund- lag til Besvarelsen af de Anlægel af Vandindvindingsanlæg vedrørende Spørgs- maal. De efter de generelle Undersøgelsesboringer udarbejdede Kort kan dog ogsaa være vejledende med Hensyn til Bestemmelsen af Udstrækningen af de 10