Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

io6 Livingstone til Kirken KL 5 om Morgenen, uden at Nogen maatte følge, uden Musik, som en Fattig; z) hvile i den Franziskaner-Krypt, som hørte til den Orden, han var optagen i. Kort Tid, før han døde, forestillede Fyrstinden ham, at det var vanskeligt at lade en be- rømt Personlighed begrave saa at sige inkognito; men Liszt, som ikke tilbageholdt sin Irritation, holdt paa, at hans Ønske blev opfyldt. LIVINGSTONE. (Missionary travels. S. 11.) Livingstone boede 1843 i Mabotsa-Dalen; Landsbyen var meget forulempet af Løver, som endog angreb Kvæget ved højlys Dag; Indbyggerne troede, at en Nabostamme havde givet dem Løverne i Vold; de angreb Løverne, men uden Held. Det er en bekendt Ting, at hvis blot én Løve bliver dræbt, forlade de andre Stedet. L. raadede derfor Indbyggerne til at gaa paa Jagt for at dræbe én af Løverne, da de næste Gang angreb Kvæget. De fandt Løverne paa en lille, skovbevoxet Høj. L. var sammen med en indfødt Skolelærer Mebulwe, da han saa en Løve sidde paa en Klippe, som nu var omringet af en Kreds af Mænd. Mebulwe fyrede før L., og Kuglen ramte Klippen, paa hvilken Løven sad; Løven teede sig, ligesom en Hund gør det, naar der kastes en Sten efter den, men løb derpaa bort, brydende gennem Mæn- denes Kreds, og undslap. Da Kredsen atter var sluttet, saa de 2 Løver indenfor den; men de fandt det rigtigst ikke at skyde paa dem og gik derfor tilbage imod Landsbyen; da de gik om Enden af Højen, saa L. en Løve siddende paa et Klippestykke, men bag en Busk; han var c. zo Yards fra den, tog godt Sigte paa den gennem Busken og fyrede 2 Skud; Mændene raabte: »Den er skudt! den er skudt!« Andre raabte: »Den er ogsaa skudt af en anden Mand; lad os gaa til ham!« L. havde ikke set nogen Anden skyde paa Løven, men da han saa, at den i Vrede rejste Halen bag Busken, vendte han sig til Mændene og sagde: »Vent lidt, til jeg har ladet igen 1« Medens han stødte Kuglerne ned i Geværløbene, hørte han en Støj; han vender sig rask halvt om og ser Løven lige i Færd med at springe paa ham: »Jeg stod paa en lille Høj; den greb fat i min Skulder, da den sprang løs paa mig, og vi kom begge sammen ned paa Jorden; brummende forfærdeligt nær ved mit Øre rystede den mig, som en Foxterrier ryster en Rotte. Shok’et frembragte en Bedøvelse som den, en Mus synes at føle ved det første Angreb af en Kat. Det foraar- sagede en Slags Drømmetilstand, i hvilken der ikke var Følelse