Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
io8 Luther- Læge - M***- Manning paa place de la Révolution). Han kørtes til Executionsstedet, langs Boulevarderne; der herskede den dybeste Stilhed. Louis læste de Døendes Bønner (les priéres des agonisants); han kom Kl. io, ii til Revolutionspladsen, afførte sig sine Klæder, steg med faste Skridt op paa Skafottet, og idet han vendte sig imod dets venstre Side, sagde han med fast Stemme: »Franskmænd, jeg dør uskyldig; jeg tilgiver alle mine Fjender og ønsker, at min Død maa gavne Folket . . .« Det saa ud, som om han vilde tale mere, men den kommanderende General befalede Bødlen at udføre sin Pligt. Louis’ Hoved faldt Kl. 10,20 Formiddag. Efter »La grande Encyclopédie«, Paris 1896 (S. 655), har han ikke, som det blev sagt, raabt »Naade«, men det er sikkert, at han udstødte et højt Skrig, da man bandt ham, og at han gjorde Modstand. Øjenvidner sige, at han var ganske rød i Ansigtet. LUTHER, Martin (1483—1546). (Mynster: Breve fra Luther. S. 425. Beretning om Luthers Død og Begravelse, forfattet af Justus Jonas, Michael Celius og Johannes Aurifaber.) (Se ogsaa Dr. Martin Luthers Minde. Frit efter det Tyske af R.) LÆGE. (Egger: Le moi. S. 356.) Meddelelse om Drukning til Egger fra en af hans Kolleger. »F., 20 Aar gammel, bader i en Flod, skønt han ikke kan svømme; han føres med af en Hvirvel, mister Fodfæste, siger: »Jeg drukner!« og har i det Samme en Vision, der former sig til et helt Billede: han ser sig selv i sit Værelse, liggende paa sin Jernseng; hans Moder og hans Forlovede staa ved Sengen. Det er altsaa et visuelt Billede, i hvilket de, han holder af, og »som han ikke mere skal se«, optræde. Det var det Hele; han havde ikke Tid til at miste Bevidstheden; man kastede et Toug ud fra en Baad, der holdt Opsyn med de Badende, han greb det og kom i Land.« M*** (Lauvergne de l’agonie. S. 402.) MANNING. (Der neue Pitaval. IV. I. 1883. S. 371.) Ægteparret Manning blev, fordi de havde begaaet Mord, hængt samtidigt den 13. November 1849 i London paa Horsemanger Lane Fængslets Tag, hvor Politiet havde meget at gøre med dem af Tilskuerne, der besvimede, før Skuespillet begyndte. Af en Skildring af de to Ægtefolks Forhold inde i Fængslet