Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
116 Mohammed- Moliére vidt, er der kun én Ting at gøre, at parfumere sig, at bekranse sig med Blomster og lade Musiken tone, for at man kan sove saa behageligt hen i den Søvn, som man ikke vaagner af igen.« Han anbefalede sine Tjenere til Forchot og døde KL 81/*. MOHAMMED (570 eller 571, f 632). (Henning: Der Koran. S. 27.) Mohammeds sidste Pilgrimsfart var i Marts Maaned 652; for over 4000 Mennesker holdt han fra Bjerget Aräfåt sin sidste Tale; han synes selv at have anet, at det var den sidste; thi han endte den med: »Idag har jeg fuldendt min Religion for Eder, og det er min Villie, at Islam skal være Eders Religion. Jeg har op- fyldt min Sendelse; jeg har efterladt Eder Allahs Bog og tyde- lige Bud, og hvis I holde dem, ville I aldrig fare vild.« Da han var kommen tilbage til Medina, begyndte han at ruste sig til et stort Tog imod Byzanz, men han blev syg og fantase- rede i Feber. Endnu en Gang viste han sig dog; da Abu Bekr i hans Sted ledede Bønnen, viste han sig pludseligt i Moskeen og holdt med tydelig Stemme, men »med Døden i Øjet«, en sidste kort Tale til de Troende. Faa Timer derefter, ved Middags- tid den 8. Juni 6;2, døde han, blidt fantaserende om Himlen og dens Engle, hvilende i sin Yndlingshustru Aischa’s Skød; han var da 62 Aar gammel. MOLIÉRE, Jean Baptiste Poquelin dit. (1622—1673). (La grande Encyclopédie. XXIV. S. 12.) Syg fra 1665, man vsct ikke ret hvoraf; han kaldte det selv sin »fluxion«; han vilde ikke høre Lægerne, der raadede ham til Ro, han vilde stedse være Chefen for »la troupe du roi«; heller ikke Vennerne, af hvilke især Boileau søgte at faa ham til at unde sig Ro, vilde han høre; han vilde ikke forlade Scenen i Palais royal, og han døde dér som Soldaten paa Valpladsen den 17. Februar 167;. Under den 4de Opførelse af le malade imagi- naire fik han et Anfald af Krampe; han blev hurtigt ført hjem til sit Værelse i Rue Richelieu; men nogle Timer derefter døde han i Armene paa sin gamle Tjenestepige La Forest; to soeurs quitaires fra Provinsen, som han havde været saa god at tage til sig, vare ogsaa tilstede; han ønskede ivrigt, siges der, Religionens Trøst. Der var en Del Modstand imod en kirkelig Begravelse; det endte med, at han blev hemmeligt begravet om Aftenen KL 8