Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

116 Mohammed- Moliére vidt, er der kun én Ting at gøre, at parfumere sig, at bekranse sig med Blomster og lade Musiken tone, for at man kan sove saa behageligt hen i den Søvn, som man ikke vaagner af igen.« Han anbefalede sine Tjenere til Forchot og døde KL 81/*. MOHAMMED (570 eller 571, f 632). (Henning: Der Koran. S. 27.) Mohammeds sidste Pilgrimsfart var i Marts Maaned 652; for over 4000 Mennesker holdt han fra Bjerget Aräfåt sin sidste Tale; han synes selv at have anet, at det var den sidste; thi han endte den med: »Idag har jeg fuldendt min Religion for Eder, og det er min Villie, at Islam skal være Eders Religion. Jeg har op- fyldt min Sendelse; jeg har efterladt Eder Allahs Bog og tyde- lige Bud, og hvis I holde dem, ville I aldrig fare vild.« Da han var kommen tilbage til Medina, begyndte han at ruste sig til et stort Tog imod Byzanz, men han blev syg og fantase- rede i Feber. Endnu en Gang viste han sig dog; da Abu Bekr i hans Sted ledede Bønnen, viste han sig pludseligt i Moskeen og holdt med tydelig Stemme, men »med Døden i Øjet«, en sidste kort Tale til de Troende. Faa Timer derefter, ved Middags- tid den 8. Juni 6;2, døde han, blidt fantaserende om Himlen og dens Engle, hvilende i sin Yndlingshustru Aischa’s Skød; han var da 62 Aar gammel. MOLIÉRE, Jean Baptiste Poquelin dit. (1622—1673). (La grande Encyclopédie. XXIV. S. 12.) Syg fra 1665, man vsct ikke ret hvoraf; han kaldte det selv sin »fluxion«; han vilde ikke høre Lægerne, der raadede ham til Ro, han vilde stedse være Chefen for »la troupe du roi«; heller ikke Vennerne, af hvilke især Boileau søgte at faa ham til at unde sig Ro, vilde han høre; han vilde ikke forlade Scenen i Palais royal, og han døde dér som Soldaten paa Valpladsen den 17. Februar 167;. Under den 4de Opførelse af le malade imagi- naire fik han et Anfald af Krampe; han blev hurtigt ført hjem til sit Værelse i Rue Richelieu; men nogle Timer derefter døde han i Armene paa sin gamle Tjenestepige La Forest; to soeurs quitaires fra Provinsen, som han havde været saa god at tage til sig, vare ogsaa tilstede; han ønskede ivrigt, siges der, Religionens Trøst. Der var en Del Modstand imod en kirkelig Begravelse; det endte med, at han blev hemmeligt begravet om Aftenen KL 8