Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

ABERCROMBIE, Johan (1781 — 1844). (Diet, encyclop. des sc. méd. I. S. 201.) Abercrombie havde i 1841 haft nogle lette Tilfælde af apo- plektisk Natur, men havde ellers nydt et udmærket Helbred, da han om Morgenen den 14. November 1844, 63 Aar gammel, døde i Løbet af faa Minutter af partiel Ruptur af Hjertets venstre Kammer (med Bristning af en vena coronaria). ADAM. (Famihar letters of Sir Walter Scott, vol. I. S. 155.) I et Brev, dateret 27. December 1809, skriver Walter Scott efter at have omtalt, at han hører »my Walter« hver Dag i hans Lektier, om Læreren i the High School (Alexander Adam, For- fatter tii Roman Antiquities): »Stakkels gamle Dr. Adam døde i forrige Uge, efterat han havde været meget kort Tid syg af et Ildebefindende, som angreb ham første Gang i Skolen. Han var uklar; han vedblev at tale, som om han var i Klassen, indtil han tilsidst, efterat han havde været tavs i mange Timer, sagde: (»That Horace was very well said; you did not do it so well«) »Den Horats fremsagde Du meget godt; Du gjorde det ikke saa godt.« Han tilføjede med svag Røst: »Men det bliver mørkt, meget mørkt; Drengene maa gaa hjem (the boys may dismiss), og med disse betydningsfulde Ord udaandede han.« ADOLPH, Friedrich (1710—1771). (Schutzercrantz Svenska Konungar.) Den 12. Februar 1771 befandt Kongen sig vel; han havde spist sin Middag med god Appetit og var munter og glad. Hen- imod Kl. 8 om Aftenen blev han pludseligt angreben af en stærk »Mavekrampe eller Kolik«; han klagede over en sort yrsel (Slags Svimmelhed?) i Hovedet, lagde sig hen over Bordet paa sine Arme og sagde: »Nu faar jeg igen min stærke Kolik«, men stod dog strax op for at gaa ind i de andre Værelser; han havde kun gaaet 10—12 Trin, da han maatte sætte sig paa den Stol, der Oscar Bloch: Om Døden. II.