Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Mozart-Musset l 2 1 for at hjælpe min Constance, hvis De ikke bliver her.« Da Sviger- inden, efter at have været hjemme hos sin Moder, kom tilbage, stod Siisshager ved hans Seng, og Mozart talte med ham om sit »Requiem«. Derpaa kaldte han paa sin Hustru og bad hende love sig, at hun vilde holde hans Død hemmelig en Tid undtagen for Albrechtsborger, for at han kunde have Forspring for andre An- søgere om den ledige Stilling som Kapelmester ved St. Stephans. Hans Ønske i denne Henseende blev opfyldt. Da Mozart for sidste Gang saa paa sit Rekviem, sagde han med Taarer i Øjet: »Sagde jeg Jer ikke, at jeg skrev dette for mig selv.« Da Dr. Closset kom, ordinerede han Koldt paa Hovedet; M. fik en stærk Kulderysten, og fra nu af var han uklar, deli- rerende; saaledes laa han i 2 Timer; han døde KL 12 om Natten. Han var da 35 Aar og 10 Maaneder gammel. Hans Sygdom omtales af nogle Læger som miliær Feber, af Andre som reumatisk Betændelsesfeber, Tæring. Mozart selv troede, at han var bleven forgiftet. Ved Obductionen fandtes Hjerne- betændelse. MOZART, W. A. (Jahn. Bd. IV. S. 685.) I Note efter Beretning om hans Død: »am hitzigen Fieber. 36 Aar. 1791«. I de sidste Fantasier beskæftigede Reqviem ham; »han blæste Kinderne op og søgte at efterligne Paukerne med Mun- den«. Henimod Midnat rejste han sig overende, hans Blik var stift, derpaa bøjede han sit Hoved imod Væggen og syntes at slumre ind; KL 1 (5. Decbr.) var han død. I Note til S. 685: »Efter Dr. Gulchers Udsagn blev Mozart syg i Efteraaret 1791 af en reumatisk Betændelsesfeber, som her- skede almindeligt paa den Tid og dræbte mange Mennesker. Dr. Closset, som behandlede hans Sygdom, ansaa den for farlig og frygtede strax fra Begyndelsen en slem Udgang, navnlig Hjerne- betændelse. Dr. Sallaba sagde, Dagen før M. døde, at han var fortabt. Mozart døde under de sædvanlige Symptomer paa Hjerne- betændelse. Ved Undersøgelsen af Liget fandtes intet usædvanligt.« MUSSET, Alfred de (1810—1857). (La grande encyclopédie. XXIV. S. 640.) Fra 1840 er han et Bytte for fysiske Lidelser: »Nervekriser«, Feberanfald, Lungehindebetændelse og Hjertesygdom; den sidste foraarsagede hans Død. Han følte sig umaadeligt træt; hans sidste Ord vare: »Dormir! . . . Enfin, je vais dormir!« (»Sove! endeligt skal jeg sove!«)