Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

l 22 Napoleon NAPOLEON den Iste ([769—1821). (Rosebery: Napoleon. S. 217.) Trods den Omstændighed, at Napoleon levede i en Atmosfære af Bevogtning, kom hans Død dog uventet; Arnott var øjensynlig ikke klar paa sin Patients alvorlige Tilstand; skønt han blev kaldt den 1. April, kun 35 Dage før Napoleons Død, anede han ikke da, ej heller i nogen Tid derefter, hvor alvorlig Sygdommen var. Først 27. eller 28. April, blot en Uge før N.s Død, var han klar paa, at Sygdommen vilde ende med Døden. Heller ikke Gouver- nøren eller det britiske Gouvernement havde Mistanke om, at Afslutningen stod saa nær for Haanden. I de sidste 9 Dage var han stadig delirerende. Den 5. Maj om Morgenen ytrede han nogle usammenhængende Ord, iblandt hvilke Montholon troede, at han kunde skelne »France . .. armée . .. tete d’armée«. (Som Bevis paa, hvor vanskeligt det er at faa den rette Besked om Be- givenhederne paa Longwood, meddeler Rosebery i en Anmærk- ning, at Antommarchi fortæller, at han hørte Napoleon Kl. 5 sige: »téte ... armée«, og at disse vare hans sidste Ord. Montholon meddeler udtrykkeligt, at Antommarchi var ikke i Værelset Kl. 2, da Napoleon sagde: »téte d’armée«). Da Patienten ytrede disse Ord, sprang han ud af sin Seng, trækkende Montholon, som forsøgte at holde igen, med sig paa Gulvet. Dette var det sidste Udslag af hans vældige Energi. Med Vanskelighed blev han atter lagt til Sengs af Montholon og Archambault; han laa da rolig til Klokken omtrent 6 om Eftermiddagen, da han udaandede sit sidste Suk. Udenfor rasede en stærk Storm; de Træer, Kejseren havde plantet, bleve væltede; den Pil, under hvilken han plejede at hvile, blev rykket op med Rod. I Værelset dækkede den tro Marchand Liget med den Kappe, som den unge Erobrer havde baaret ved Marengo. Han blev begravet paa et Sted, han selv havde udset, hvis der skulde blive nægtet Tilladelse til, at hans Lig blev ført til Frankrig; det var i Skyggen af to Piletræer, ved Siden af hvilke der var en Kilde, han ofte havde drukket af. Han døde, ligesom hans Fader, af Cancer ventriculi (Mavekræft). (Bertrand meddeler, at efter August 1820 sad Napoleon næsten altid i sin Stol, i sin Slobrok, parat til at læse og tale, men ikke til at arbejde eller diktere. Stundom byggede han Luftkasteller om et nyt Liv i Amerika, men han vidste dog godt, at han var mærket til Døden. Han anvendte megen Tid til at udarbejde sit Testamente og var meget ivrig for, at hans Samling af Breve fra europæiske Fyrster til ham samt nogle faa Breve, som Madame