Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Nelson I2Z de Stael havde skrevet til ham fra Italien, skulde blive offentlig- gjorte. Disse Breve, troede han, beroede hos Joseph; men de vare stjaalne, og Forlagsboghandleren Murray, hvem de vare til- budte, havde afslaaet at offentliggøre dem; den russiske Regering havde købt Alexanders Breve i dyre Domme; de andre Breves Skæbne er ukendt. Han vilde stadig gerne læse højt og tale om Fortiden. Besynderligt er det, saa lidt vi vide om alt dette; det er troligt, at de, der omgave ham, vidste ligesaa lidt som den øvrige Verden om hans nær forestaaende Endeligt.) NELSON. (Mahan: The Life of Nelson. II. S. 388.) Nelson og Hardy gik op og ned ad Dækket; de vare nær ved det Sted, hvor de plejede at dreje om, da Nelson, som gik paa Hardy’s venstre Side, pludseligt vendte om til venstre Side; Hardy vendte sig ogsaa, efterat han var gaaet et Skridt videre, og saa da, at Admiralen var ved at falde — han laa paa sine Knæ, støttende med venstre Haand imod Dækket; Armen slap- pedes, og han faldt om paa sin venstre Side. Det var netop paa samme Sted, hvor Sekretæren Scott var bleven dræbt en Time iforvejen. Hardy haabede, at han ikke var alvorlig saaret, men Nelson svarede, at de havde gjort det af med ham, og da Hardy gentog sit Haab, sagde han: »Jo, jeg er skudt gennem Ryggen.« »Jeg følte det brække i min Ryg,« sagde han faa Minutter efter til Kirurgen. En Kugle havde ramt højre Skulder, var gaaet gennem Lungen, hvor den havde ramt en stor Pulsaare, var gaaet gennem Ryg- raden fra venstre til højre og var standset i Musklerne. Aarsagen til hans Død var den indre Forblødning. Faa Minutter efter at Nelson var bleven saaret, havde Fjenden saaret og dræbt benved 40 Officerer og Menige; det øverste Dæk paa »Victory« var saa oversaaet med Faldne, at de Franske endog forsøgte at entre, men de bleve slaaede tilbage. Nelson blev strax baaret ned; han dækkede selv sit Ansigt og sine Dekorationer med sit Lommetørklæde, for at ikke Skibets Besætning skulde blive altereret ved at se, at han var saaret. I Lasarettet var der allerede overfyldt med Saarede og Døende, men da Lommetørklædet var taget af hans Ansigt, genkendte Kirurgen ham strax og gik hen til ham. »De kan ikke gøre noget for mig, Beatty,« sagde han, »jeg har kun en kort Tid tilbage.« Kirurgen, som ogsaa udtalte sit Haab om, at det ikke var saa slemt, var snart overtydet om Faren og at den indvendige Blød- ning hurtigt vilde gøre Ende paa hans Liv. Til Kapellanen, Scott,