Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

1 28 Novalis-Observation I af Essex havde betroet hende at give Dronningen. Denne Med- delelse syntes kun at vække al den Lidenskab, som Dronningen forgæves havde søgt at dæmpe, siden hun havde undertegnet Jarlens Dødsdom. Hun rystede den døende Grevinde i hendes Seng og raabte: »Gud maa tilgive Dig; jeg vil det aldrig.« 1603 (?). NOVALIS. (Tieck: Novalis Schriften.) 1 Fortalen til 3die Udgave af Friedrich von Hardenberg’s (»Novalis«) Værker skriver L. Tieck: »Den 25. om Morgenen Kl. 6 bad han sin Broder række sig nogle Bøger for at slaa noget efter, bestilte derpaa sin Frokost og talte muntert til Kl. 8; henimod Kl. 9 bad han Broderen spille noget paa Klaveret; han faldt i Søvn; Friedrich Schlegel traadte kort Tid derefter ind i Værelset og fandt ham sovende rolig; denne Søvn varede til Kl. 12, da han døde uden den ringeste Bevægelse eller Forandring i Stilling; i Døden havde han det samme venlige Udtryk, som da han levede.« Jo nærmere Novalis var ved sit Livs Ende, desto sikrere haabede han paa snarlig Helbredelse; thi Hosten blev sjeldnere, og, fraset Mathed, følte han ingen Tegn til Sygdom. OBSERVATION I. 3 3 Aar, ugift, Datter af Parcellist, indl. 20. Marts 1902, f 30. Oktober 1902. 3 Fjerdingaar før Indlæggelsen begyndte hendes Sygdom med Smerter i højre Kæbeled, saa at hun havde vanskeligt ved at tygge og at aabne Munden. Det tog til, og da det trodsede anden Behandling, fjernedes Kæbeleddet ved Operation den 15. April. Derefter bedredes hun godt, men hun kunde ikke komme til Kræfter, der kom atter Smerter, og forskellig Medicin hjalp ikke; der kom tillige en stedse tiltagende Svulst, der voldte megen Pine; da denne senere blev saa stærk, at den generede Natte- søvnen og ikke lod sig standse ved Morfinindsprøjtninger, be- stemte jeg mig, skønt hun var yderst svag, til at operere for at hjælpe paa Smerten. Den 25. August fjernedes Svulsten tilligemed Dele af Kinden, Halvdelen af Underkæben og et Parti af Over- kæben samt en Del af den bløde Gane. Hun taalte denne Ope- ration mærkværdigt godt, blev befriet for sine Smerter, kunde atter spise og var i det Hele ret vel tilfreds. Men Kræfterne sank atter, der kom atter Tilløb til Smerter, der dog let kunde standses ved milde Midler, og det var i Midten af September klart for os Alle, ogsaa for hendes Moder og Søster, som af og til besøgte