Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
Observation I 130 langsomt og svagt: »Jo, Tak, jeg har sovet godt.« Efter Syge- plejerskens Udsagn tror hun fremdeles, at hun kan blive rask. Hendes Moder og Søster, der have besøgt hende, sige, at hun har sagt, at hun kommer nok snart hjem! Hun nyder fremdeles en Del flydende. Aandedrættet viser følgende: der er fem i Styrke tiltagende Aandedræt; det sjette er ganske svagt, og med dette standser alt Aandedræt; der høres intet Aandedræt i 50—55 Sekunder; derpaa begynder det igen og tager til i Styrke som før. Saa længe Aandedrættet varer, er Pulsen kraftig og regelmæssig, c. 80 i Minuttet; under Pavsen bliver Pulsen strax lille, kan næppe føles. Pupillerne synes ens store hele Tiden. (Der undersøges z efter hinanden følgende Pavser og Respira- tionsfaser.) 29. Oktober. Tilstanden i Gaar uforandret; har i Nat klaget sig flere Gange. Skiftede i Morges gentagne Gange Ansigtsfarve, af- vexlende stærkt rød og bleg. Aandedrættet uforandret; hun synes nu, KL c. 10, klar, men kan ikke tale; hun svarer kun »ja« og »nej« paa Spørgsmaal; hun er ganske fri for Smerter. Pupillerne bleve senere udvidede; hun nød lidt Vin og Vand. Kl. henved 12 blev hendes Ansigtsfarve noget mere blaalig (cyanotisk); hendes Aandedræt blev mere ensartet i Styrke og mere regelmæssigt, men meget langsomt; efter Respirationspavsen, som stadig var meget lang, begyndte Aandedrættet meget svagt, steg langsomt til sit Højdepunkt og endte saa med et højt Gisp. Af og til hørtes imellem de regelmæssige Aandedræt nogle mere overfladiske Ind- aandinger. Pulsen holdt sig meget lille; efter Kl. 12 var den meget hurtig, vibrerende; hun laa nu uden Bevidsthed; klagede ikke; to Gange aabnede hun Øjnene; sidste Gang henad KL 3; Blikket var ikke »brustent«; hun saa sig ganske svagt om; Pu- pillerne vare udvidede. Kl. 8^/2 Aften laa hun uforandret; de udvidede Pupiller reagerede ikke paa Lys. Temperaturen var 36°. Hun blev køligere og køligere paa Extremiteterne. KL 9 hørte Sygeplejersken, som lige var gaaet ud af Stuen, to dybe Suk, og da hun kom ind, var Aandedrættet standset; der var ingen Træk- ninger, hverken i Ansigt eller Extremiteter, og hun døde ganske stille og roligt. Den tilkaldte Kandidat konstaterede, at Aande- dræt og Hjerteslag var standset; hun var endnu varm; der var ingen kølig Sved; Extremiteterne vare kolde; Pupillerne ud- videde, ens paa begge Øjne — Ansigtets Udtryk roligt og Far- ven bleg. Ved Obduction fandtes inde i Kraniet, trængt op i dette fra det oprindeligt angrebne Sted, en nødstor Kræftknude (Sarcom),