Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Observation I
130
langsomt og svagt: »Jo, Tak, jeg har sovet godt.« Efter Syge-
plejerskens Udsagn tror hun fremdeles, at hun kan blive rask.
Hendes Moder og Søster, der have besøgt hende, sige, at hun
har sagt, at hun kommer nok snart hjem! Hun nyder fremdeles
en Del flydende. Aandedrættet viser følgende: der er fem i Styrke
tiltagende Aandedræt; det sjette er ganske svagt, og med dette
standser alt Aandedræt; der høres intet Aandedræt i 50—55
Sekunder; derpaa begynder det igen og tager til i Styrke
som før. Saa længe Aandedrættet varer, er Pulsen kraftig og
regelmæssig, c. 80 i Minuttet; under Pavsen bliver Pulsen strax
lille, kan næppe føles. Pupillerne synes ens store hele Tiden.
(Der undersøges z efter hinanden følgende Pavser og Respira-
tionsfaser.)
29. Oktober. Tilstanden i Gaar uforandret; har i Nat klaget sig
flere Gange. Skiftede i Morges gentagne Gange Ansigtsfarve, af-
vexlende stærkt rød og bleg. Aandedrættet uforandret; hun synes
nu, KL c. 10, klar, men kan ikke tale; hun svarer kun »ja« og
»nej« paa Spørgsmaal; hun er ganske fri for Smerter. Pupillerne
bleve senere udvidede; hun nød lidt Vin og Vand. Kl. henved 12
blev hendes Ansigtsfarve noget mere blaalig (cyanotisk); hendes
Aandedræt blev mere ensartet i Styrke og mere regelmæssigt,
men meget langsomt; efter Respirationspavsen, som stadig var
meget lang, begyndte Aandedrættet meget svagt, steg langsomt
til sit Højdepunkt og endte saa med et højt Gisp. Af og til hørtes
imellem de regelmæssige Aandedræt nogle mere overfladiske Ind-
aandinger. Pulsen holdt sig meget lille; efter Kl. 12 var den
meget hurtig, vibrerende; hun laa nu uden Bevidsthed; klagede
ikke; to Gange aabnede hun Øjnene; sidste Gang henad KL 3;
Blikket var ikke »brustent«; hun saa sig ganske svagt om; Pu-
pillerne vare udvidede. Kl. 8^/2 Aften laa hun uforandret; de
udvidede Pupiller reagerede ikke paa Lys. Temperaturen var 36°.
Hun blev køligere og køligere paa Extremiteterne. KL 9 hørte
Sygeplejersken, som lige var gaaet ud af Stuen, to dybe Suk, og
da hun kom ind, var Aandedrættet standset; der var ingen Træk-
ninger, hverken i Ansigt eller Extremiteter, og hun døde ganske
stille og roligt. Den tilkaldte Kandidat konstaterede, at Aande-
dræt og Hjerteslag var standset; hun var endnu varm; der var
ingen kølig Sved; Extremiteterne vare kolde; Pupillerne ud-
videde, ens paa begge Øjne — Ansigtets Udtryk roligt og Far-
ven bleg.
Ved Obduction fandtes inde i Kraniet, trængt op i dette fra
det oprindeligt angrebne Sted, en nødstor Kræftknude (Sarcom),