Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation II-III i 31 hvori en af de store Ansigtsnervers »Ganglier«, og en anden lig- nende fandtes et andet Sted paa Hjerneskallen. Halsmarven med »Livsknuden« syntes ikke for det uvæbnede Øje at frembyde noget aparte. Desuden fandtes spredt Tuberculose i Brystets Hulhed, Lunger og Underlivshinden (Peritonæum), optrædende som ganske smaa Knuder. OBSERVATION IL En ældre Læge, X, har i længere Tid lidt af Kræft i Lunge- sækken (Cancer pleuræ); er gentagne Gange bleven tappet for store Mængder blodig Vædske. Kræfterne tage stærkt af, og pludseligt bliver han uklar, ligger urolig, taler ivrigt, gør i det Hele et meget uhyggeligt Indtryk paa sine Omgivelser, ogsaa af den Grund, at han klager sig. Dette varer i 2 Døgn; da han er kom- men til sig selv igen, véd han ikke andet, end at han har været uklar, men han har ingen Erindring om Lidelser. Nogle Uger senere optræde de samme Symptomer, de føre da gennem Be- vidstløshed til en stille og rolig Død. — I Tiden mellem disse to Anfald ordner han Alt i Anledning af Julen paa sædvanlig Maade; under Samtalen om Gaverne siger han til sin Hustru: »Det er kedeligt, at det ikke snart er forbi; det bliver saadan en trist Jul for Jer, hvis jeg skal ligge her.« (1901.) OBSERVATION III. Embedsmand, 66 Aar gammel. (Meddelelse fra hans Læge.) Den 66 Aar gamle Embedsmand har i flere Aar lidt af Arterio- sclerose; i de sidste 3 Fjerdingaar af og til af ret faretruende Anfald af akut Lungeoedem, rimeligvis paa Grund af Svigten af højre Hjerte- kammers Muskler. Anfaldene have ængstet ham en Del, saa længe de vare, og han frygtede Gentagelse. Lørdag befandt han sig mindre vel om Formiddagen, men gik dog til Arbejde paa Raad- huset og holdt blandt andet Udvalgsmøde. Han tog saa til en stor Middag i Charlottenlund og kørte hjem KL 11 med sin Søster og en Bekendt og ytrede da, at han havde befundet sig forbausende vel. Han sov saa godt hele Natten (i Seng Kl. 12) og vaagnede først Kl. 71/2 med stærk Aandenød og Rallen; han ringede paa Pigen og tilkaldte Lægen, der boede i Huset, og som strax kom. Han fik en Morfininjection, som de andre Gange strax havde stillet Anfaldet, og ytrede selv, at Anfaldet næppe var saa slemt som de tidligere. Han lagde sig ned, og Anfaldet syntes at svinde; KL 81/* havde han forsøgt at staa op for at lade Vandet; hans 9*