Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation XII 141 panation og finder Materien, af hvilken der udtømmes henved 2 Spiseskefulde. Alt gaar godt; hun er uden Feber eller andre Tilfælde, kommer oven Senge c. 7 Timer; men den 1. April noteres: 37.7/36.8. I Gaar Aftes og i Nat nogen Smerte over højre Øje. Hun mener, der har været et Ryk i venstre Arm og Ben flere Gange; hun var vaagen, da hun mærkede det; hun har haft Hjertebanken og følt sig ængstelig tilmode. Man søger at berolige hende. 2. April. 37.5/37. I Gaar oppe 2 Gange 3 Timer og befandt sig fuldstændig vel. 1 Aftes KL 7 7a ved Besøget helt naturlig, men 1 Time efter begyndte der krampagtige Trækninger i venstre Arm og Ben; hun skreg, men faldt derpaa om i en døsig, søvn- lignende Tilstand; gjorde Indtryk af at have tabt Bevidstheden. Hun vaagnede atter, men kort Tid derefter kom der Bevægelser af højre Haand; hun sagde: »Nu kommer det igen!« og kort efter var der udtalte Kramper i hele venstre Side, først Armen, saa Benet; hun blev stærkt blaa i Ansigtet, man kunde ikke høre Hjertet slaa, hun saa ud, som om hun var død; men kort Tid derefter trak hun Vejret dybt, laa derefter stønnende, kastede sig i Sengen, bevægende venstre Arm og Ben. Man skiftede strax Forbindingen og indførte et længere Drænrør til Bylden under Pandebenet; hun var nu helt klar — men vidste Intet af det Hele, ikke engang, at hendes Forbinding var bleven skiftet. Hun sagde, at hun befandt sig helt vel. KL 1 samme Nat blev hun atter daarlig, ganske paa samme Maade. Man transporterede hende over til Operationsstuen (en lang Vej!), og under Kloroformbedøvelse udvidede man Trepanationsaabningen, undersøgte Hjernebylden og indlagde Drænrør. Efter Operationen kom hun hurtigt til Bevidst- heden, var rolig om Natten; hun sov først henad Morgenstunden. — I Morges havde hun 2 Krampeanfald i venstre Arm og Ben, KL 7 og 7V2 af 3—5 Minutters Varighed; hun mærkede selv disse Anfald som Sammentrækning, uden egentlige Smerter. Hun er nu (KL c. 10) fuldstændig klar, med lidt døsigt Udtryk i Øjnene. De følgende Dage er hun, fraset nogle Opkastninger, helt vel- tilpas; har ikke Feber; men den 6te begynde Smerterne at blive stærkere, sidde særligt i Nakken. Den 8. April meddeler Vaage- konen, at hun har haft et kortvarigt Anfald af Kramper i alle 4 Lemmer; derom véd hun intet selv; man skifter Forbindingen; Saaret ser godt ud. Fremdeles feberfri, klar og veltilpas, fraset Nakkehovedpine; men den 10. April er Temperaturen om Mor- genen 39; hun er døsig, svarer kun trægt paa Spørgsmaal, siger,