Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation XXIV 151 udtalte Tegn paa Nyrebetændelse; han siger, at han kun nyder Skibsøl, en sjelden Gang en Snaps; men hans Kone og en Ar- bejdskammerat oplyse, at han nyder megen Spiritus. 23. Decbr.: 38.6/38.3. Der var i Gaar Tendens til Aandenød med blaalig Farve af Ansigtet; han havde ogsaa noget Besvær ved at synke; fik Kamferdraaber. I Aftes, da han blev spurgt, hvorledes han havde det, svarede han: »Nu har jeg det stor- artet!« Efter Codeinsaft sov han godt en Tid; derefter var han noget uklar, vilde staa op. I Dag mener han, at han kan føle noget bedre (hvad dog ikke er Tilfældet). Der er stødvis nogen Hoste med storblæret Slimrallen; Pulsen er kraftig og regelmæs- sig. Af Fornemmelser kun nogen Snurren i Hænderne og Benene. Forskellige Ytringer vise, at han befinder sig ret godt og har godt Haab om at blive helbredet. 24. Decbr.: 58.1/39.4. Mere uklar i Gaar, troede snart, han var hjemme, snart, at han var paa Arbejde; har set smaa Dyr, mest Rotter og Mus. Han kendte dog sin Familie og sagde til dem, at han snart kom hjem. Han har rejst sig overende ved Armenes Hjælp, uden at det forvolder ham Smerter i Halsen (hvis Hvirvler jo ere knækkede); Benene ere lige stærkt lam- mede; trods Kloral har han ikke sovet og været meget urolig i Nat; man finder ham i udtalt Delirium tremens, han snakker uafladelig, bevæger Armene og Hovedet, medens Lamheden hindrer ham i at bevæge Kroppen og Benene. Han forstaar ikke Tiltale; der er ikke noget paafaldende ved hans Aandedræt. 25. Decbr.: 39.8/40.5. I Gaar uforandret, nød en Del flydende Kost. I Aftes var Stemmen klar og kraftig; der var ikke udtalt Besvær for Aandedrættet, men han klagede noget over Synke- besvær. Han døsede nogen Tid efterat have faaet Kloral Kl. 8 Aften, men sov dog ikke; henad Kl. 5 Morgen var han mindre urolig; var ret bleg. Fra Kl. 6 til 7 laa han rolig med snoikende Aandedræt; af og til kunde det næppe høres, at han trak Vejret (Cheyne-Stokes Respiration). Kl. 7 døde han ganske rolig. Ved Obductionen fandtes Brud af Halshvirvelsøjlen; Rygmar- vens Halsdel var i sit Indre helt henfalden og viste Blodudtræd- ning i Vævet. Lungerne stærkt overfyldte med venøst Blod og »Oedem«; enkelte Steder smaa betændte Partier. Nyrerne Sæde for Betændelse. OBSERVATION XXIV. 2laarig Mand, indl. den 15. Decbr. 1900, død den 25. Decbr. 1900. 14 Dage før Indlæggelsen bemærkede han første Gang sin