Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation XXIII 150 Ved Sectionen fandtes, at Rygmarven var i dens Halsdel svullen paa Grund af Blodudtrædning og Henfald (Kontusion) i dens Væv i en Udstrækning af 1 Ctm. Mellembrusken imellem 6te og 7de Halshvirvel er overrevet; en Del af de forstærkende Baand hol- der, hvilket forklarer, at der har været Luxation et Øjeblik, som er reponeret af sig selv. Der er Brud af Brystbenets øverste Del, men ingen Stillingsforandring af dets Dele. Lungerne ere stærkt blodoverfyldte, Hjertekødet slapt og degenereret, Hjernen tilsyne- ladende normal. {Andre Patienter med Lamhed dø efter langt Sygeleje af Decubitus, Septikæmi o. a. — ogsaa uden Bevidsthed og smertefrit — blot de bevares for at ophidse deres Fantasi ved Tanken om Livet, som det maa stille sig, naar man er komplet lam i Benene.) OBSERVATION XXIII. En 3yaarig gift Havnearbejder indbringes Natten imellem den 20. og den 21. December, KL 121/*- Umiddelbart før Indlæggel- sen er han styrtet ned i en Højde af 6—8 Alen fra Dækket af det Skib, hvor han arbejdede. Der konstateres Brud af Hals- hvirvelsøjlen og komplet Lamhed af Benene og den nederste Del af Kroppen, med Tab af Følelse i et stort Parti af Brystet og Armene; i disse en snurrende Fornemmelse, ellers ingen Smerter, ingen Kramper. Han er ved fuld Bevidsthed og har været det hele Tiden, siges der af dem, som indbringe ham. Da han er kom- men til Ro, spørger man nærmere ud om Faldet; hans Beretning, der er helt paalidelig, er følgende: Arbejdet var færdigt, Lugen skulde dækkes med en Stang; den anden Mand tog fejlt paa Stangen, som Patienten maatte slippe; derved fik han Overbalance og styrter, med Hovedet forrest, ned gennem Lugen. Han tænkte, at han maatte slaa sig ihjel; han mærkede, at Hovedet bumsede imod Bunden af Skibet, men »var fra den Tid«, som han siger, »bevidst, men dog paa Vejen til at besvime« og »gjorde sig ikke flere Tanker af nogen Slags«. Han véd heller ikke, hvorledes han blev taget op af Lasten, men han véd, at de vilde have ham i en Droske, men at han selv følte, at han ikke kunde sidde over- ende. Han blev da lagt i en Sele og baaret herind. 22. Decbr.: Døsede en Del i Gaar, men var stadigt klar. I Aftes var han ved Samtale mest paavirket i psykisk Henseende af, at han ikke kunde føle; men han var dog let at faa beroliget i denne Henseende. Han har Smerter i Nakken; de bedres, efter at man har forandret hans Leje noget. Det viser sig, at han har