Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation XLII 165 gerne af Blodtabet. 1 Løbet af den følgende Nat rettede hun sig godt; Temperaturen om Morgenen var normal, og 5die Døgn no- teres: 38.4/38, Velbefindende; de følgende Aftener er Tempe- raturen atter højere; den 6. Juli er hun noget kortaandet, uden at Grunden dertil kan paavises; der er ildelugtende Udflod, men ikke Ømhed af Underlivet; den næste Morgen ser hun medtaget ud, skønt hun har spist og sovet ret godt efter en lille Dosis Morfin, og skønt hendes Temperatur er 37.7. Den 8. Juli noteres: Hun kollaberede mere og mere i Løbet af Dagen og døde i Morges Kl. 4, efterat hun havde benyttet Bækkenet. Ved Obduction fandtes Tegn paa Betændelse i Livmoderen og dens nærmeste Dele samt universel Sepsis o: Septichæmi. OBSERVATION XLII. En 40 Aar gammel Kone, gift med Kusk, indl. 4. December for vedholdende Smerter i Underlivet (o. a. Steder), hvor der fandtes en Betændelse, der havde angrebet Tarmene, og som gav Feber, var gjort bekendt med det farlige ved hendes Sygdom og det farlige ved Operation; hun foretrak paa Forespørgsel at vente med at blive opereret, til Julen var forbi; hun deltog med Glæde i Julefesten paa Stuen, og da de andre Patienter vilde gaa ind i en anden Stue for ikke at genere ved deres Nærværelse, bad hun dem blive. Den 29. December foretoges Operationen; der fandtes Materie indlejret imellem de sammenvoxede Tarme, og man havde kun lidet Haab om, at hun skulde undgaa den dødbringende friske Underlivs- betændelse. Selve Operationsdagen befandt hun sig vel; var glad over at have overstaaet Operationen saa godt; om Aftenen, da Temperaturen var høj (40.5), spurgte hun med Ængstelse, om hun kom sig; men da jeg sagde hende, at hun jo ofte forud for Operationen havde haft høj Temperatur, blev hun beroliget. Hun fik Morfinindsprøjtning; skønt hun kun sov lidt, befandt hun sig dog vel næste Morgen; hun blev gjort opmærksom paa forskellige gode Tegn, saaledes, at hun ikke var øm ved Berøring af Under- livet, og Formiddagen gik, skønt hun flere Gange spurgte Syge- plejersken, om ikke den høje Morgentemperatur (40.2) var et daarligt Tegn, i det Hele godt. Kl. 4 om Eftermiddagen mente Sygeplejersken, at hun var ret daarlig; hun havde flere Gange haft Opkastning, var bleg, noget sammenfalden i Ansigtet og trak Vejret hurtigt, kun klagende over Trykken, »men jeg maa vel ikke ligge højere for Saarets Skyld?« Jeg hjalp hende til bedre Leje, og da hun havde faaet nogle Hoffmannsdraaber, og hun paa