Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation LXII -8; sig ved Indlæggelsen, at han har en ondartet Svulst i Bækkenet med forskellige Afsætninger andre Steder (Sarcoma); han kan ikke opereres, og man bruger derfor Medicin o. a. Han er hen- imod Slutningen af sit Liv meget forpint af Smerter; særligt i Brystet har han en egen pinlig Fornemmelse af stærk Trykken (begrundet i, at Ryghvirvler ere angrebne af Sarcom, hvorved der er Tryk paa Nervestammerne); han lindres dog godt ved Morfin. Hans Kræfter tage stadigt af; det er klart, at han kun har kort Tid tilbage. I Døgnet den 8. September faar han ; Gange Morfinindsprøjtning; efterat den sidste af disse er givet Kl. 5 om Morgenen, ser man ham Kl. 8 liggende bleg som sædvanligt med et forpint Ansigtsudtryk og klagende over den samme Pine i Brystet som forhen. Man spørger ham, om han vil have et Glas Portvin, hvad han modtager med øjensynlig Glæde; han vil selv føre Glasset til Munden uden Hjælp; han faar tillige Morfinind- sprøjtning, der dog ikke hjælper paafaldende paa hans Klager; først ca. en halv Time efter Indsprøjtningen, KL 8.20, holder han op at klage, men det er, da der samtidigt viser sig nogle Træk- ninger i Lemmerne; han snapper gentagne Gange efter Vejret, falder derpaa helt sammen; Øjnene staa aabne med dilaterede Pupiller, Munden er aaben, Ansigtet er koldt at føle paa; den Læge, der ser ham, tror, at han er død, indtil han ser, at han dog stadigt aander, om end svagt; Pulsen er yderst lille, meget hurtig, saa den ikke kan tælles, vibrerende. Hjertevirksomheden meget svag, tremulerende, saa at dets Slag, der ere uregelmæs- sige, ikke kunne tælles. løvrigt ligger han fuldstændigt rolig hen, uden Bevidsthed. Efterhaanden bliver Aandedrættet og Pulsen svagere og svagere, medens han stadig ligger som fuldstændig død. KL 9.20 kan der hverken høres Aandedræt eller Hjerteslag. Ved Obductionen viste det sig, at den ondartede Svulst havde angrebet, foruden som nævnt Bækkenet og Ryghvirvlerne, Lun- gerne, Leveren og venstre Nyre. OBSERVATION LXII. En 57aarig Dame, indlagt den 20. August, var i en Maaneds Tid bleven behandlet for de forskellige Symptomer, der foraar- sagedes af en ondartet Svulst i Underlivet; hun følte sig saa svag, da hun atter forsøgte at komme op, at hun erklærede, at hvis hun overhovedet skulde komme sig, maatte hun jo opereres, og at hun vilde dette, skønt det var sagt hende, at det var far- ligt. Hun blev — skønt med lidet Haab om at hjælpe hende varigt — opereret den 15. September. Selve Operationen forløb