Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

■■■■■■■■ 184 Observation LXIII over al Forventning godt, hun var hele den Dag og den følgende, fraset nogle Opkastninger, vel tilpas, og vi troede, ligesom hendes Datter, at alt var saa godt, som det kunde være. Men henad 2den Dags Aften fik hun Smerter i Halsen og Feber; hun sov dog paa Morfmindsprøjtning Natten derpaa; men om Morgenen var Feberen høj, dog kun at iagttage ved Termometret; hun selv havde ingen Feberfornemmelser; der havde dannet sig en Byld i Halsen; hun var øjensynlig ikke langt fra sin sidste Stund, idet Hænderne alt vare kolde og Pulsen meget lille; ved Læge- besøget Kl. 1 o3/4 om Formiddagen klagede hun kun over Smer- terne i Halsen; da jeg var ved at gaa ud af Stuen, standsede hun mig med det Spørgsmaal: »Kan det gaa an, at jeg spiser Vindruer, saa vil jeg bede min Datter derom.« Det blev sagt hende, at det kunde hun godt taale. Datteren har senere fortalt mig, at da hun kom Kl. 11, bad Moderen hende om at købe nogle Vindruer. Datteren kom hurtigt igen, og det var med Be- gær, at hun spiste nogle af dem. Kort efter var hun urolig og klagede over nogle Smerter i Underlivet; en af Lægerne, som saa hende KL 11 */2, observerede, at hendes Puls ikke var til at føle, hendes Ansigts Farve var let blaalig bleg, og at hun næppe var ved Bevidsthed. Datteren, som blev hos hende, har meddelt, at hun kort efter Lægens Besøg laa stille hen og døde uden Be- vidsthed KL 12 Vs. Ved Obductionen fandtes flere ondartede Svulster i Leveren; fedtdegenereret Hjerte; Blodpropper i Underlivets og Benenes Blodaarer. OBSERVATION LXIII. En joaarig Frøken var gentagne Gange opereret for en ond- artet Svulst paa Skinnebenet (Sarcom); tilsidst maatte Benet am- puteres. Der kom senere samme Slags Svulster i Lungehinden; Aandenød blev lindret ved at tappe Vand fra Lungesækken nogle Dage, før hun døde, i Oktober 1900. Om hendes Død fortæller Svigerinden, en meget fornuftig Dame i sit Syn paa Liv og Død, at hun var klar til det sidste Øjeblik og sagde til hende og hen- des Datter, at de vidste jo, at hun altid havde holdt meget af dem, at hun haabede at samles med dem igen, og til Datteren: at hun maatte ikke græde, hun vidste jo, det bedrøvede hende at se, og hun ønskede kun, at alt maatte være Fred; dermed sank hun sammen i Armen paa Svigerinden, der havde holdt sin Arm om hende, og var død. Svigerinden siger, at hun bestemt var klar til sidste Øjeblik.