Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation LXX 191 nene synes at indtræde regelmæssigt med faa Minutters Mellem- rum. Han er i Dag i det Hele mindre urolig; reagerer ikke paa Tiltale; han aabner dog af og til Øjnene. Da hans Forlovede besøgte ham i Morges og spurgte, om han kendte hende, svarede han »Ja«. 26. April. Let Feber. Han har nævnet Besøgende ved Navn og har spurgt til sin syge Faders Befindende. Han véd i Dag, at hans højre Øje er klistret sammen. Paa Spørgsmaal, hvad han hedder, svarer han ikke. Ligger mest med lukkede Øjne. 27. April. Ingen Febertemperatur om Morgenen. Mindre urolig end i Gaar; døsede en Del. Han kan vækkes, men svarer kun med Enstavelsesord; han bevæger nu Benene mindre end tid- ligere. 28. April. Var i Gaar mere klar, kendte Familien; er i Dag naturlig, klager kun over lidt Smerte i Hovedet, svarende til højre Øje, hvis Øjelaag endnu er svullent. Man skifter hans For- binding. Han kan paa Forespørgsel ikke huske, hvorledes han er kommen til Skade, heller ikke hvor han var, før han kom til Skade. Da man opfordrer ham til at løfte højre Ben, som ligger roligt ved Siden af venstre, gør han det, og da han lægger det ned igen, lægger han det hen over venstre i samme Stilling, som da han skiftede Benene saa tidt. Ved en fornyet Prøve ses det, at han ikke er tvunget dertil, at han kan undlade det. — Efter Meddelelse fra Familien skal han have den Vane at ligge med krydsede Ben og jævnligt krydse dem; selv véd han Intet om denne »Vane«. De følgende Dage døser han vel en Del, men bliver dog mere og mere naturlig; der er kun lette Smerter i højre Side af Ho- vedet. Den 3. Maj, altsaa 9de Dag efter Læsionen, spørger man ham atter ud om hans Erindring om Læsionen; han erindrer intet- somhelst om denne; hvad han véd er ham kun bekendt fra, hvad hans Besøgende have fortalt ham; saaledes husker han heller ikke selv, at han faldt ned i Lasten, idet han traadte nogle Skridt tilbage; altsaa er ogsaa Hukommelsen om det Tidspunkt, der ligger umiddelbart før Læsionen, og da han endnu var klar, svundet. De to sidste Dage har man, medens man talte med ham om andre Ting, taget Sengetæpperne af hans Ben, disse have da ligget krydsede som tidligere beskrevet; han véd fiemdeles ikke noget om, hvorvidt dette er ham en Vane. Han blev udskrevet i helbredet Tilstand den 17. Maj 1902.