Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

192 Observation LXXI Alt tyder paa, at hans Beretning er paalidelig; han mener ikke at have været beruset. I et Forhør, der har været afholdt i An- ledning af Ulykkestilfældet, har han erfaret, at han selv, da han skulde til at lægge den sidste af de Luger, der dække Lasthullet, paa, traadte et Skridt bagud, og derved var det, han faldt ned. Han mener selv at kunne huske, at han traadte baglænds; han fik ikke Tid til at tænke paa det Alvorlige i Situationen, men mener, at han strax tabte Bevidstheden; iøvrigt erindrer han ikke andet om sin Sygdom, end hvad der er bleven ham fortalt af Andre. OBSERVATION LXXI. Ugift Jernbaneportør, 25 Aar gammel, indbringes til Hospita- let; han var falden ned af en Jernbanevogn i samme Øjeblik, som der kom et Lokomotiv fra den anden Side; han snublede over en Skinne, faldt og blev slaaet fra den ene Side til den anden af Lokomotivet, som var i ret rask Fart; han mistede ikke Be- vidstheden, men mærkede, da han laa stille, at han ikke kunde bevæge Arme og Ben. Han ankom i Droske, var ved Bevidsthed, talte naturlig, ligger rolig og stille, medens han bliver forbunden for et ret stort Saar i Hovedet, som har knust Hjerneskallen, fra hvilken fjernes 7 smaa Stykker løse Ben, af hvilke nogle ere trængte ind i selve Hjernesubstansen, som kan ses blottet og til- dels sønderrevet. Han kan ikke bevæge Armene eller Benene. Der er Brud af højre Overarm; da denne behandles, beder han om, at man ikke vil amputere ham, og om, at han maa blive be- døvet. Umiddelbart efter, at de løse Hjerneskalsstykker ere fjernede, kan han bevæge venstre Arm. Da han er kommen i Seng, KL c. 11 Form., kan han bevæge højre Ben; den brækkede højre Arm lader han i Ro; venstre Ben er lammet. Han ligger stille uden andre Klager, end at han fryser, skønt han føles varm; han er meget bleg, med stærkt sammentrukne Pupiller; svarer klart, om end noget kort og med lidt aparte Tonefald paa Spørgs- maal. Kl. 12 fik han to Gange Opkastning; da han blev spurgt, om han havde Smerter, svarer han ja, men han klager ikke; han beder ofte om, at man vil flytte det venstre Ben (det lammede, der ligger ubevægeligt), »da det ligger udenfor Sengen«, hvad det dog ikke gør; dette var for Sygeplejersken det eneste Tegn paa Uklarhed. Kl. 6 Eftm. blev han mere urolig og bad om smertestiltende Midler; det blev sagt ham, at han ikke kunde taale det; han vedblev at bede derom og bad om, at der maatte