Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation LXXII 19? blive spændt for, at han kunde blive kørt til Kommunehospitalet for at faa »Opium«; da hans Puls nu havde rettet sig en Del, og hans Temperatur var let forhøjet, og da det var øjensynligt, at han havde Pine, om end ikke lokaliseret til noget bestemt Sted, men snarere som en almindelig Følelse af Mangel paa Hvile, bestemte man sig til at give ham en Morfinindsprøjtning. Et Kvarter efter, at denne var givet, sov han ganske roligt til Kl. 123/4, da han vaagnede af sig selv, klagede højt, men var uklar og talte om, at nogle Vogne klemte ham, de skulde tages væk, han kunde ikke flytte sig selv, fordi han havde slaaet sig. 1 Løbet af 1/a Time faldt han atter til Ro; Kl. 2^/2 kaldte Vaage- konen paa Sygeplejersken; hun fandt ham liggende rolig, uden Bevidsthed, med snorkende Aandedræt; Ansigtet var som forhen ganske blegt. Den vagthavende Læge saa til ham, men fandt ingen Anledning til ny Ordination. Sygeplejersken observerede ham c. Vs Time; han vedblev at ligge uforandret; Aandedrættet blev mere stille, og han døde ganske stille, uden Bevidsthed, uden at sige noget eller røre sig, KL 4 Morgen. OBSERVATION LXXII. Roat. (Frederiks Hospitals Journal, Juni 1827. Paa Latin.) Christian Roat, 59 Aar. Indlagt 12. Juni 1827. Stue F. Nr. 2. Indkom efter at være styrtet ned, ved at et Toug, paa hvilket han flere Gange tidligere uforfærdet havde ascenderet til et højt liggende Taarn, pludseligt brast; han faldt fra en Højde af c. 50 Fod ned paa Jorden. Der fandtes et aabent Brud af Midten og nederste Ende af venstre Overarm og af øverste Ende af venstre Underarm; en betydelig Kontusion af Ryggen med Brud af et Ribben (9de eller 1 ode venstre); Saar og Blodudtrædning i Hovedet; stærkt Blodudflod af venstre Øre; stærk Hovedpine (altsaa ikke helt uden Bevidsthed!), meget lille, langsom Puls; Krampe af Armene. Før Indlæggelsen havde han faaet oplivende Draaber og var bleven aareladt, hvorved hans næsten udslukte vitale Kræfter sagdes at være genoplivede. Paa Hospitalet fik han 8 Igler i Tindingeegnen; Zinksalve paa Saaret i Hovedet og en Mixtur med engelsk Salt. Om Forløbet er kun noteret: »Før KL 12 opgav han Aanden under Symptomer paa Hjernekompression.« Det er da sikkert, at han ikke har været ved Bevidsthed. Ved Obductionen fandtes et meget udbredt Brud af Hoved- skallen, særligt af dens Basis; Beskrivelsen af dette Bruds Forløb er indgaaende, men iøvrigt omtales Detailler ikke nærmere. Kun Oscar Bloch: Om Døden. II. 1^