Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Observation LXXX
197
tumlet, men kunde rejse sig selv op; herved følte han Smerte i
venstre Hofteegn. Han blev da kørt til Hospitalet, hvor han ved
Indlæggelsen den 4. November var stærkt medtaget, bleg, frøs og
havde lille Puls, men var helt klar; han rettede sig dog hurtigt.
Læsionerne, som bestode i ganske let Kontusion af venstre Hofteegn
og Brud af et Ribben paa venstre Side, havde ingen Betydning;
der viste sig den 8. November en lille Blodudtrædning i venstre
Læg; den 12. November kom han op, og den 16de ønskede han
at udskrives, da han befandt sig vel.
Hans Tanker ved Faldet vare ved Begyndelsen ikke optagne
af Faren; det var først, da han havde grebet i den omtalte Lægte
og mærket, at denne gik itu, at han tænkte, at det var ude med
ham. Hele Faldets Højde antages at være c. 25 Alen.
OBSERVATION LXXX. (Meddelt af en Lage.}
En 34aarig Berider, indl. 1. Oktober, ud 8. Oktober 1900.
»De bad mig nedskrive de nærmere Omstændigheder ved det
Uheld, der forleden Dag ramte Berider X., da Hesten med ham
paa tørnede mod Pilaren i Ridehuset:
Vi havde redet sammen en Timestid, jeg paa en Hest, som X.
for nylig havde købt til mig; vi glædede os i Forening over, hvor
smukt den udførte alt, hvad der forlangtes; den var hurtig, føjelig
og vel tilreden; tilsidst skulde vi prøve den i Springning, hvilket
nok især skulde være dens Force. Der blev i den Anledning
stillet en Forhindring ind i Ridehuset. For det Tilfælde, at Hesten
maaske skulde springe mindre prompt, valgte X. en Forhindring,
der kun bestod af en Række Riskoste paa et Brædt; her gør det
nemlig ingen Ulykker, om Hesten ikke faar Benene helt over;
den kan ikke styrte i Springet, en saadan Forhindring kan ogsaa
tages i langt større Fart end en fast Forhindring.
Jeg red altsaa (med X. ridende ved Siden) Hesten 2—3 Gange
over Forhindringen, hvor efterhaanden alle Rytterne (en 8—9
Stykker) forsamlede sig.
»Lad nu mig,« sagde X., han stod af Hesten og op paa min.
»Se nu paa mig, og saa skal De abe lige efter mig.« Jeg gjorde
en Bemærkning om, at han skulde dog i hvert Fald ride højre
Volte og ikke venstre; thi paa højre Volte red han fra Pilaren,
medens paa venstre Volte Pilaren stod paa en saadan Maade, at
hvis Hesten styrtede i Nedspringet, kunde Rytteren nemt slynges
over mod Pilaren.
X. ænsede ikke disse Advarsler, thi et Riskostegærde regner
en øvet Terrænrytter nok slet ikke for en Forhindring.