Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

200 Observation LXXX1I I Kupéen, hvor han var, havde man talt om, at det var sært, at Toget holdt saa længe; han ser ud af Vinduet, ser, at der bagfra kommer et Tog brusende, og er strax klar paa, at der vil ske en Ulykke; det er fortalt ham, at han skal have været bleg og altereret, da han atter saa ind i Kupéen; selv véd han kun, at han greb om Dørens Laas med Tanken om at ville redde sig; i det samme hørte han et stærkt Knald; det næste, han véd, er, at han fandt sig liggende paa Jernbaneskinnerne, holdende kramp- agtigt med den ene Haand om Skinnen; der stod to Herrer foran ham; han sagde, at hans Ben gjorde saa meget ondt, de spurgte, hvilket Ben, og han pegede da paa det højre. Derpaa véd han ikke at berette mere, før han befandt sig i en Seng paa Kom- munehospitalet; det gjorde meget ondt i hans venstre Skulder, han saa, at man vilde trække hans Frakke af, og hørte Over- chirurgen sige: »Saa skær Tøjet igennem.« Senere hen paa Mor- genen, da han var forbunden, havde han Besøg af sin Svoger, som har fortalt ham, hvad han dog ikke selv kan huske, at han gav ham klar Besked om et Spørgsmaal vedrørende Ulykkes- forsikring, og at han selv, med den i Armklæde indbundne Haands Hjælp, tog den rette Nøgle af sit Nøgleknippe, for at Svogeren kunde finde de rette Papirer. Derefter véd han Intet at berette, før han c. ; Dage senere saa Chefen for den Forretning, i hvilken han er ansat, staa for Enden af Sengen; han »strammede sig op« og var klar ved Besøget. Erindringen om de følgende Dage er endnu ikke klar; han véd dog, at han flere Gange med Bekla- gelse tænkte, at hans Hukommelse, som ellers er meget god, vistnok vilde blive daarlig efter denne Affære. Det varede alt i alt c. i Uge, før han var klar; nu havde han en Del Smerter at gennemgaa af de forskellige Læsioner, han havde faaet. Under Samtalen med denne, i sin Fremstilling meget paalide- lige og intelligente Mand, siger han, uden at dette Spørgsmaal var berørt af mig, at var han død paa Stedet for Ulykken eller i de Perioder, der laa imellem de Gange, han vaagnede ved at føle Smerte, vilde han have haft »en lykkelig Død«. Og senere, at han er vis paa, at de, som døde paa Stedet, have slet ikke kunnet ane, at de døde. Han véd, at det Lokomotiv, som øde- lagde Vognen, havde ligesom revet det Øverste af den, og at det maa være herved, at det Brag, han hørte, opstod. OBSERVATION LXXXI1. En 24aarig, ugift Tjenestekarl, indl. z i. December 1901 med Følgerne af Brud af Rygraden. Læsionen var opstaaet x/2 Aar