Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation LXXXI 199 ham, om han følte Smerter, var det stadige Svar: »Jeg fejler ingen Ting.« »Der er ikke noget i Stykker.« Forsøg paa at løfte venstre Arm fremkaldte dog lidt Smerte, og Armen kunde ikke komme helt op. En Timestid senere vare Smerterne temmelig stærke. Svarene bleve fremførte i en Tone af godt Humør. Han havde ikke Kvalme. 1 den første Time eller lidt mere indskrænkede han sig til at svare, naar man spurgte ham. Han tænkte vist slet ikke. Kun ét Spørgsmaal gjorde han nogle Gange: »Hvorledes er dette gaaet til?« Det viste sig da, at han ikke havde den ringeste Erindring om Katastrofen eller de sidste Øjeblikke før denne. Ved at examinere ham nøje ud oplystes det, at han huskede, at vi havde faaet For- hindringen frem; til Nød kunde han huske, at jeg havde sprunget nogle Gange over med ham ved Siden. Han havde en yderst dunkel Forestilling om at være steget op paa min Hest. Men fra det Øjeblik var Erindringen om det passerede fuldstændig faldet bort. At han under stor Opmærksomhed var redet Ridehuset næsten en hel Gang rundt, og at han ligesom skulde give Fore- stilling i Springning for et interesseret og sagkyndigt Publikum — det anede han ikke. Og han maatte mange Gange have For- klaringen om, hvorledes denne Gaade egenlig hang sammen.« Ved Indlæggelsen paa Hospitalet fandtes en let Kontusion af venstre Knæ, nogen Ømhed af venstre Side af Hovedet, som snart var svundet; Nøglebenet var brækket og gaaet af Led; han synes helt normal; han klager kun over at have Fornemmelse af at skulle falde i Søvn, naar han drejer sit Hoved til venstre Side; dette Symptom taber sig i Løbet af faa Dage. Hans Erin- dring om Faldet indeholder intet ubehageligt; var han død, vilde han ikke have lidt noget forud for Dødens Indtræden. — Han blev udskrevet den 8. Oktober 1900. Paa min Forespørgsel i Januar 1903, hvad han nu kan huske af Begivenheden, meddeler Berideren mig, at »jeg nu kan huske, at jeg gik over Ridebanen sammen med Doctoren og tog Nøglerne op af min Lomme med venstre Haand og lukkede Døren op til Lejligheden, da vi kom hjem (det var venstre Kraveben, der var brækket, men det mær- kede jeg ikke noget til før c. 1/a Time derefter). Jeg har ikke haft nogetsomhelst Mén deraf siden«. OBSERVATION LXXXI. Hr. X., nu 37 Aar gammel, fortæller om »Gentoftekatastrofen« følgende; han var den Gang p Aar gammel: