Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Penn 227
ved sin Bevidsthed lige til det Sidste, indtil Sjælen med et let
Suk flygtede bort.«
PENN. (A. Listow : William Penn og Qyækerne.)
William Penn (f. 1644, "V 1718) var alt som Student i Ox-
ford stærkt grebet af Datidens kirkelige Stridsspørgsmaal og
hørte her en Lægmand, Thomas Loe, prædike George Fox’s
Lære. (George Fox, »Manden med Skindbuxerne«, var Stifteren
af Qy^r-Samfundet; han var, betragtet fra lægevidenskabeligt
Synspunkt, tildels sindssyg. Navnet Qyækere stammer fra Quakers
= Skælvere. Den første, der gav Sekten dette Navn, var Dom-
meren Gervas Bennet (1650), til hvem Fox i et Forhør havde
sagt: »Du skal skælve for Herrens Ord«; senere optog Almuen
Benævnelsen, da det passede paa de i Qyækernes Forsamlinger
forekommende Tilfælde af Krampe. De kaldtes ogsaa Bekenderne
og Lysets Børn; selv kaldte de sig indbyrdes: Vennernes Sam-
fund. Fox begyndte med at prædike imod den Tids Umaadelighed
i Nydelser, selv de uskyldige, fordømte endog Musik, udartede
mere og mere, Gud bød ham som en kristelig Dyd at sige Du
til Alle, altid at beholde sin Hat paa for ikke at vise Nogen
Æresbevisning — og kom i en uophørlig Strid med det bestaa-
ende Samfunds Love og Vedtægter. Mange af hans Tilhængere
bleve sindssyge. Qyækernes Sekt var i det Hele spottet, forhadt
og forfulgt, da William Penn stiftede Bekendtskabet med den.)
Penn og flere af hans Kammerater fandt Behag i Qyækerlærens
Aand og forsømte den akademiske Gudstjeneste; det endte med,
at P. blev bortvist fra Universitetet; han var ved Rejser og
juridiske Studier kommen bort fra sin Iver for det Religiøse, da
han atter hørte Loe prædike — og han besluttede sig til at blive
Qyæker. Han stred og led meget for sin Overbevisning, skrev i
sit lange (8^/s Maaneders) Fangenskab i Tower det berømte
Skrift »Uden Kors ingen Krone«, som er udkommen i talrige
Oplag og viser, at han er alvorlig og oprigtig Kristen — men
med Qyækernes Tilsnit, hyldende det afholdende og selvfornæg-
tende Liv. Senere i Frihed prædikede han, kom i Konflikt med
Loven, optraadte paa en udmærket, frimodig og bidende Maade
for Domstolen; Juryen erklærede ham »ikke skyldig«. — Mange
Rejser — i Amerika stiftes Philadelfia. Alt i Alt en udmærket
Karakter og meget arbejdsom i sin gode Sags Tjeneste; skrev
mange Skrifter.
I 1712 fik han et let apoplektisk Tilfælde, han genvandt sine
aandelige Evner; flere lette Anfald berøvede ham dog snart Ev-
15