Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
Penn 227 ved sin Bevidsthed lige til det Sidste, indtil Sjælen med et let Suk flygtede bort.« PENN. (A. Listow : William Penn og Qyækerne.) William Penn (f. 1644, "V 1718) var alt som Student i Ox- ford stærkt grebet af Datidens kirkelige Stridsspørgsmaal og hørte her en Lægmand, Thomas Loe, prædike George Fox’s Lære. (George Fox, »Manden med Skindbuxerne«, var Stifteren af Qy^r-Samfundet; han var, betragtet fra lægevidenskabeligt Synspunkt, tildels sindssyg. Navnet Qyækere stammer fra Quakers = Skælvere. Den første, der gav Sekten dette Navn, var Dom- meren Gervas Bennet (1650), til hvem Fox i et Forhør havde sagt: »Du skal skælve for Herrens Ord«; senere optog Almuen Benævnelsen, da det passede paa de i Qyækernes Forsamlinger forekommende Tilfælde af Krampe. De kaldtes ogsaa Bekenderne og Lysets Børn; selv kaldte de sig indbyrdes: Vennernes Sam- fund. Fox begyndte med at prædike imod den Tids Umaadelighed i Nydelser, selv de uskyldige, fordømte endog Musik, udartede mere og mere, Gud bød ham som en kristelig Dyd at sige Du til Alle, altid at beholde sin Hat paa for ikke at vise Nogen Æresbevisning — og kom i en uophørlig Strid med det bestaa- ende Samfunds Love og Vedtægter. Mange af hans Tilhængere bleve sindssyge. Qyækernes Sekt var i det Hele spottet, forhadt og forfulgt, da William Penn stiftede Bekendtskabet med den.) Penn og flere af hans Kammerater fandt Behag i Qyækerlærens Aand og forsømte den akademiske Gudstjeneste; det endte med, at P. blev bortvist fra Universitetet; han var ved Rejser og juridiske Studier kommen bort fra sin Iver for det Religiøse, da han atter hørte Loe prædike — og han besluttede sig til at blive Qyæker. Han stred og led meget for sin Overbevisning, skrev i sit lange (8^/s Maaneders) Fangenskab i Tower det berømte Skrift »Uden Kors ingen Krone«, som er udkommen i talrige Oplag og viser, at han er alvorlig og oprigtig Kristen — men med Qyækernes Tilsnit, hyldende det afholdende og selvfornæg- tende Liv. Senere i Frihed prædikede han, kom i Konflikt med Loven, optraadte paa en udmærket, frimodig og bidende Maade for Domstolen; Juryen erklærede ham »ikke skyldig«. — Mange Rejser — i Amerika stiftes Philadelfia. Alt i Alt en udmærket Karakter og meget arbejdsom i sin gode Sags Tjeneste; skrev mange Skrifter. I 1712 fik han et let apoplektisk Tilfælde, han genvandt sine aandelige Evner; flere lette Anfald berøvede ham dog snart Ev- 15