Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Anna Boleyn 13 Tower, hvorfra hun skrev et rørende Brev til Kongen (meddelt in extenso S. 171). Det synes, som om Alt, hvad man kunde be- brejde hende, var, at Rochford var set, under Nærværelse af Flere, at læne sig til hendes Seng, og at hun engang havde sagt til sine Omgivende, at Kongen aldrig havde ejet hendes Hjerte. At tale saaledes om Kongen var en strafbar Forbrydelse. Anna Boleyn forsvarede sig i alle Henseender udmærket for Dom- merne, men hun blev dømt til at brændes eller halshugges, alt efter hvad Kongen bestemte; da hun hørte Dommen, bad hun til Himlen og paaberaabte sin Uskyld; i en rørende Tale til Dommerne paaviste hun, hvor uretfærdigt det var at fordømme hende. Kongen, som ikke var tilfredsstillet ved denne Hævn, fordrede ogsaa, at hun skulde underskrive et Dokument, hvorved hun erklærede deres Datter for illegitim; hvis hun vilde det, skulde hendes Liv blive sparet; hvis ikke, maatte hun lide Dø- den. Dommerne erklærede Henrik den VIIIdes Ægteskab med Anna Boleyn for ugyldigt. Da hun var kommen tilbage til Fængslet, skrev hun til Kongen: »Du har hævet mig fra at leve i Stilhed til at være lady; fra lady hævede Du mig til Grevinde; fra Grevinde til Dronning; og fra at være Dronning vil jeg om kort Tid blive Helgen i Himmelen.« Den Dag, da hun skulde henrettes, sendte hun om Morgenen Bud efter Fangevogteren i Tower, Kingstone; da han kom ind i Fængslet, sagde hun: »Mr. Kingstone! Jeg hører, at jeg ikke skal dø før efter Middag; det bedrøver mig; jeg troede, jeg skulde dø før den Tid og blive befriet fra mit sørgelige Liv.« Da Fangevogteren søgte at trøste hende og sagde, at Smerten kun var meget ringe, sagde hun: »Jeg har hørt, at Bøddelen er meget dygtig, og (idet hun slog sig paa Nakken med sine Hænder, til- føjede’hun leende) min Hals er kun lille.« Da hun blev bragt til Skafottet, vilde hun af Hensyn til sin Datters, Elisabeth’s, Vel- færd ikke ophidse Tilskuerne imod sine Forfølgere; hun nøjedes med at sige, »at hun var kommen for at dø, som det var be- stemt ved Loven«. Hun vilde ikke anklage Nogen eller sige noget om Grunden, hvorfor hun var anklaget; hun bad hjerteligt for Kongens Vel og kaldte ham »en meget naadig og mild Fyrste og at han altid havde været hende en god og naadig Hersker«. Hun blev halshugget af Bøddelen fra Calais, som var hentet, fordi han var langt dygtigere end nogen i England, 1536, 31 Aar gammel. Næste Dag ægtede Henrik den VIIIde lady Jane Seymour! Hans Datter Elisabeth blev ved en Parlamentsakt erklæret for