Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

12 Bérard-Berry-Black-Anna Boleyn Af Obduktionen anføres: »Store Forstyrrelser i vigtige Organer, som Milten, Leveren o. il., tydede hen paa sjælelige Lidelser som Medaarsag.« (!) BÉRARD, Pierre Honoré (1797—1858). (Diet, encyclop. d. sc. méd. IX. S. 101.) BERRY, Duc de. (Corlieu La Mort S. 346.) Duc de Berry blev den 15. Februar 1820, da han efter en Concert havde fulgt Hertuginden af Berry til hendes Vogn ca. Kl. 11 Aften, grebet voldsomt bagfra i venstre Arm og Skulder, drejet halvt om og stukket med en Dolk, som Morderen lod sidde, i venstre Side af Brystets Forflade, i Egnen af Hjertet. Den Saarede trak selv Dolken ud; det blødte stærkt, han be- svimede og blev, helt blodig, bragt til sin Loge. Forskellige Læger bleve hentede, behandlede ham paa forskellig Maade, og- saa med Aareladning, men der kom intet Blod; man blev enig om at ville sætte »Kopper«, men da man ikke havde de dertil for- nødne Apparater, sugede Dr. Bougon paa Saaret. Hertugen sagde til ham: »Que faites vous la, docteur? le poignard est peut-étre empoisonné . . .«; der var da gaaet et Par Timer, og han led meget af Aandenød. Senere kom der flere af de bekendteste Chi- rurger, Dupuytren o. A. Kongen kom til ham KL 5 Morgen og sad hos ham. En Time før Hertugen døde, bad han Kongen be- naade Morderen, hvortil Kongen svarede: »Nous en reparlerons.« Hertugen døde Kl. 6^/2 Morgen, 7 å 8 Timer efter Læsionen; selve Hjertet var ramt af Dolken. BLACK. (Rink: Vom Zustande. S. 11.) David Black mærkede sig Døden nær; han tog Afsked fra sin Menighed ved en Prædiken og holdt derefter Altergang; da denne var afsluttet, følte han Døden nærme sig. Alle saa en plud- selig Forandring i hans Ansigt, og da de Nærmeststaaende vilde holde ham oprejst, afviste han deres Hjælp, kastede sig paa sine Knæ, hævende sine Hænder og Øjne til Himlen; medens han bad og syntes som i en Lyksalighedstilstand, døde han uden at vise noget Tegn paa Smerte. (Det var mere som en Forvandling end som en virkelig Død, siger Rink.) ANNA BOLEYN. (Goldsmith : The History II. S. 174.) Anna Boleyn, uretfærdigt beskyldt for Utroskab imod Hen- rik den VlIPE, blev først forvist til sine Værelser, derfra til