Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Rochefoucauld-Rogers og Hooper 239 cester, der var kendt for sin store Fromhed og jevne Fremtræden; hans Taler, der endnu existere, vise hans store Lærdom, Vid og Oprigtighed. Da Ridley vilde trøste Latimer, var denne strax rede til at gengælde ham hans Venlighed: »Vær ved godt Mod, kære Broder, i Dag skulle vi tænde en Fakkel i England, som, dertil hjælpe Gud, aldrig vil slukkes!« En rasende Bigot gav sig til at prædike for dem og Folket, medens Baalet blev tilberedt; Ridley hørte med stor Opmærksomhed paa ham og sagde, at han var rede til at svare paa Alt, hvad han havde sagt, hvis man vilde give ham en kort Frist; men man afslog dette. Man tændte endeligt Baalet; Latimer døde hurtigt, men Ridley maatte lide længe; thi hans Ben bleve brændte, før Ilden naaede hans Legeme. (16. September 1555.) ROCHEFOUCAULD, La. (Maximes. S. 105.) »Toutes les passions ne sont autre chose que les divers de- gres de la chaleur ou de la froideur du sang.« ROGERS og HOOPER. (Goldsmith: Hist, of England. II. S. 239.) Rogers, Præst ved St. Pauls, og Hooper, Biskop af Glou- cester, bleve begge under Dronning Mary dømte til at brændes, da de ikke vilde tilbagekalde deres Meninger. Rogers, som havde 10 Børn med den Hustru, han elskede saa meget, viste en ophøjet Ro; han maatte vækkes af en sund Søvn, kort Tid før han skulde exekveres; han ønskede at se sin Hustru, men Gardiner, Biskop af Winchester, sagde til ham, at da han var Præst, kunde han jo ikke have nogen Hustru. Da Brændet til Baalet plantedes omkring ham, viste han ingen Tegn paa Uro, men sagde: »Jeg giver med Glæde mit Liv som Vidnesbyrd om Jesu Læres Sandhed.« Da Hooper skulde bindes til Stagen, blev der efter Dron- ningens Ordre sat en Stol foran ham, paa hvilken der stod, at han blev tilgivet, hvis han vilde tilbagekalde sine Ord. Men han gav Ordre til, at den skulde fjernes, og beredte sig glad til at lide sin Straf. Enten af Ondskab eller af Forsømmelse blev Ilden ikke tændt tilstrækkeligt; hans Ben brændte først, og den ene af hans Hænder brændte og faldt af, medens han med den anden vedblev at slaa sit Bryst. Han bar med ubøjelig Ro sine Lidelser i 3 Kvarter. (1554?)