Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
246 ' Salovjof-Savonarola at vi kunne tage os i Agt for dem, og ikke har der været talt for meget om deres Haardhed og Manddom!« Gunløg Ormstunge og Helga den Favre. (Sagaer I. S. 176.) »Thorsten Egilssøn giftede efter nogen Tids Forløb Helga med en Mand i Harundalen ved Navn Thorkel Halkelsøn. Det var en tapper og rig Mand, en god Skjald. Han avlede ad- skillige Børn med hende. Hun kunde dog aldrig glemme Gunløg. Hendes største Glæde bestod i at fremtage Ethelredskappen, Gun- løg havde givet hende paa Skaanø, og brede den ud for sig. Hun sad saa og stirrede paa den. — Engang kom der en stor Sot paa Thorkel Halkelsøns Gaard. Ogsaa Helga blev angre- ben af den. Hun holdt sig dog oven Senge. En Lørdagaften sad hun med sit Hoved paa sin Husbonds Skjød. Hun lod Gunløg’s Kappe tage frem. Hun rejste sig, bredte Kappen ud for sig og stirrede en Stund paa den. Derpaa sank hun død tilbage i sin Mands Favn. Thorkel kvad da: Helga slumred ved Thorkels Bryst, Helga var Thorkel Livets Lyst. — Dog jeg tror, at i Thorkels Arm drømte hun sig ved Gunløgs Barm.« SALOVJOF. (D. Simonsen : »Politiken«, 11. September 1900.) Simonsen skriver til »Politiken«: »Til den Levnedstegning af W. S. Salovjof, som Dr. G. Brandes i Dag har givet i »Poli- tiken«, tør jeg maaske efter et jødisk Blad tilføje en betegnende Meddelelse om hans sidste Timer, idet jeg forudsætter som be- kendt, at Salovjof gentagne Gange har taget de russiske Jøders Liv og Lære varmt i Forsvar. Men hvor sikkert den kristne Filosofs Kendskab til den ældste israelitiske Literatur var, og hvor dybt hans Sympati for Jøderne bundede, viste sig maaske bedst, da han før Døden laa i Feberfantasier. Han reciterede da Davids Salmer paa Hebraisk, og et af hans sidste Ord til hans Omgivelser var: »Forstyr mig ikke, jeg maa bede for det jødiske Folk!« SAVONAROLA. (B. Villari : Savonarola et son temps. II. S. 427.) Savonarola blev dømt til at hænges sammen med Munkene Fra Domenico og Fra Salvestro. Da de 3 Munke gik ned ad Palæets Trapper, kom Dominika- neren de Santa-Maria Novella dem imøde; han havde Ordre til