Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Savonarola 247 at fratage dem deres Ordensdragt og kun at lade dem beholde deres Uldskjorte paa; Fødderne vare bare, og deres Hænder bleve bundne. Denne uventede Fordring greb Savonarola stærkt; han fattede sig dog hurtigt, tog sin Kjortel af og sagde til den, før han gav den til Novella: »Hellige Klædning, hvor meget har jeg ikke attraaet Dig! Du har været mig bestemt ved Guds Naade, og jeg har bevaret Dig pletfri til nu. Det er ikke mig, som forlader Dig i Dag; Du tages fra mig.« De tre hellige Mænd naaede omsider til Tribunalet og stode Ansigt til Ansigt med Erkebiskoppen af Vasona; denne havde adlydt Pavens Ordre, men syntes i høj Grad forvirret og vovede ikke at løfte sine Øjne til sin Lærers alvorsfulde Ansigt; Savo- narola saa mere ud som en Dommer end som en Anklaget. De Dømte bleve atter iførte deres Klædning for paany at blive de- graderede og afklædte. Da Degradationen skulde foregaa, tog Erkebispen Savonarola ved Armen, hans Stemme skælvede, hans Aandsnærværelse forlod ham, og han glemte den sædvanlige For- mel; i Stedet for at indskrænke sig til at separere Broder Jérome fra Ecclesia militans sagde han: »Separo te ab Ecclesia militante atque triumphante«; uden at vise Tegn til Forvirring svarede S. ham: »Militante, non triumphante: hoc emin tuum non est.« Disse Ord udtaltes med en Betoning, som greb de Tilstede- værende dybt. Da de tre Brødre vare bievne degraderede og afklædte, bleve de, kun iførte deres uldne Skjorte, førte til de apostoliske Kom- missærer, hvis Hverv det var for dem at oplæse den Sentens, der erklærede dem for Kættere. Romolino gav dem Absolution for alle deres Synder, en grusom Ironi, og spurgte dem, om de modtog hans Absolution; de bøjede Hovedet som Tegn paa ja. Endeligt stode de foran »de Otte«, som udtalte deres Samtykke i Dommen; men én af »de Otte«, Francesco Gini (Cini) var ikke tilstede; han havde erklæret, at han ikke vilde have Del i en saa uretfærdig Dom; denne Dom blev oplæst for de Anklagede; dens Ordlyd var følgende: »Efter nøje at have undersøgt de tre Brødres Proces og de store Forbrydelser, omtalte i disse Pro- cesser, efter fremfor alt at have undersøgt Pavens Bestemmelse, at de skulde henvises til det seculiere Tribunal for at straffes af dette, befale Gonfalonier’en og de Otte, at enhver af de 3 Brødre skal klynges i en Galge og derpaa brændes, for at hans Sjæl kan blive ganske skilt fra hans Legeme.« De tre Munke gik nu hen imod Retterstedet; deres Gang var sikker, deres Ansigtstræk rolige. Selv Fra Salvestro genfandt i