Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
256 Seneca være Sherif. Den 17. September sagde han sine sidste Ord til Lockhart, som var gift med hans Datter: »My clear, be a good man!« Han vilde ikke forstyrre sin Datter. Hans ældste Søn var kommen til ham, og den 21. September 1832 døde han stille; alle hans Børn vare tilstede. »Det var den Dag saa stille,« siger Lockhart, »at den Lyd, som han holdt mest af, det bløde Sus i Poplernes Løv, tydeligt kunde høres, da vi knælede ved hans Seng, og hans ældste Søn kyssede og lukkede hans Øjne.« SENECA, L. Annæus (? før Chr.—66 efter Chr.). (Tacitus ved Baden. II. L. XV. Kap. 63 e. s. S. 299.) Seneca og hans Hustru Paullina »slaa begge Aarerne over paa Armen med et Slag. Seneca lader sig Aarerne ogsaa aabne paa Skindebenene og Haserne, efterdi Blodet ikkun randt lang- somt, da han var gammel og Legemet udtæret formedelst liden Føde. Men som han ved forfærdelige Pinsler afmattedes, saa, for ikke ved sin Smerte at svække sin Hustrus Standhaftighed, eller at han ikke selv, ved at se hendes Lidelser, skulde forfalde til Utaalmodighed, raader han hende til at begive sig i et andet Kammer. Og da Veltalenheden stod ham endnu i sidste Øjeblik bie, kaldte han sine Haandskrivere, og tilsagde dem meget, hvilket, da det er udgivet i hans egne Ord, jeg lader blive at fortælle i mine«. Nero forhindrer Paullina’s Forblødning . . . »Imidlertid, som det saa langsomt ud med Døden ved Aareladen, beder Seneca Statius Annæus, hvis trofaste Venskab og Erfarenhed i Læge- konsten han længe havde haft Prøver af, at han vilde komme frem med den alt for længe siden tillavede Forgift, hvorved de, som i Atheniensernes offentlige Ret fordømtes, bleve tagne af Dage. Men ogsaa dette drak han forgæves, Lemmerne vare alt stive og Legemet uskikket til at tage imod Giftens Kraft. Om- sider steg han i et Kar af heedt Vand, og idet han bestænkede de nærmeste Trælle, sagde han: »Denne Vædske være et Offer for Frelseren Jupiter.« Derefter sattes han i et Bad, og da han ved dets Damp var qvalt, brændes han uden nogen højtidelig Ligbegængelse. Saaledes havde han alt forordnet i sit Testamente, imens han endnu var meget riig og mægtig.« En mere fri Fremstilling, hvori tillige talrige Citater efter Senecas Breve, kan Læseren finde i Poul Andræ: Seneca paa sin Villa ved den appiske Vej. Kbhvn. 1885.