Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Solstik-Somerset-Stafford-Statistik 267 og saa drog Manden Dækket af ham; da vare hans Øjne brustne. Da Kriton saa dette, lukkede han hans Mund og Øjne til. Saaledes, Echekrates, døde vor Ven, en Mand, som (det tør vi vel nok sige) var den bedste af alle dem, vi have lært at kende, ja, afgjort den viseste og retfærdigste.« Betydningen af Sokrates’ sidste Ord har været Genstand for megen Diskussion. J. L. Heiberg har skrevet en interessant Ar- tikel derom (se Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger 1902. Nr. 4). SOLSTIK i New York. Efter Telegram den 3. Juli 1900. Ber- lingske Tidende. SOMERSET. (Goldsmith: History. II. S. 220.) Hertugen af Somerset, under Edvard den VIte dømt til Døden, fordi han sagdes at have konspireret under den forrige Konge, Henrik den VIIde; da Folk saa ham blive ført tilbage til Tower, uden at Øxen blev baaret foran ham, troede de, at han var frikendt, og aabenbarede deres Glæde ved Tilraab; men plud- seligt, da de fik at vide, at han var dømt til Døden, tav de stille. Den unge Konge samtykkede i sin Onkels Død. Da han blev bragt til Skafottet paa Tower-Hill, hvor der var forsamlet en stor Mængde Mennesker, viste han ikke Tegn paa Bevægelse. Han talte med stor Ro til dem og bevidnede, at han altid efter bedste Evne havde tjent Kongens og den sande Religions Sag; Folket bifaldt ham og raabte: »Det er sandt!« Der begyndte nu en almindelig Tumult; men Somerset bad dem være stille og ikke forstyrre ham i sine sidste Tanker, men bede sammen med ham; han lagde da sit Hoved paa Blokken — og det blev skilt fra hans Legeme. 1552? STAFFORD. (Goldsmith: History. III. S. 83.) Jarlen af Stafford, dømt 1674 til at hænges og parteres for at have konspireret imod Charles den Hden, blev af denne beordret henrettet. »Executionen foregik paa Tower-Hill; selv hans Forfølgere kunde ikke undlade at udgyde Taarer ved Synet af den ophøjede Ro, der lyste ud af denne ædle Adelsmands Hold- ning, Optræden og Tale.« STATISTIK. Den, som interesserer sig for Detailler angaaende de Tal, som vedrøre Spørgsmaalet om Liv og Død, vil finde udmærket Vejled-