Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

SULLA-SVERRE 275 SULLA, Lucius Cornelius, genarmt der Gluckliche osv. K. S. Zachariå. Heidelberg 1834. S. 160.) Om Sulla siges af Bertin (Art. Mort. i Diet, encyclop.), at han døde af Vrede; herom findes Intet hos Z. iste Del. S. 160: Om Aar- sagerne til Sullas Død er der forskellige Beretninger; kun deri stemme alle Efterretninger overens, at S., der havde givet eller beredet saa mange Tusinder en voldsom Død, selv døde en naturlig Død. Appian fortæller (/. S. 105): Sulla var ved en Drøm manet om Døden; næste Dag fortalte han sine Venner denne Drøm og skrev sit Testamente; samme Aften fik han Feber og døde følgende Nat. Plutarch (c. 36) lader S. dø af Lusesyge, idet en Byld, der springer, gør Ende paa hans Liv, pludseligt. Flere andre af Z. citerede Forfattere melde det samme, men uden Kildeangivelse; Cicero taler ikke derom. Z. tror, det Hele er Opspind, selv om f. Ex. Opbrud af Saar fra Feltlivet kan være sandt; man har troet det saa let, fordi Folk overhovedet forlange, at overordentlige Mennesker skulle dø paa en overordentlig Maade. Kilder: Freisheim, Plutarch, Appian, Cicero, Livius, Vel- LEJUS PaTERCULUS. SVERRE (f 1202). (Cederschiöld: Konung Sverre. S. 167.) Kongen havde kendt sig syg, før han forlod Tunsberg, nogle Dage efter Kapitulationen. Underligt var det jo heller ikke, om et Jernhelbred som hans tilsidst maatte bukke under for de uaflade- lige Anstrængelser og Bekymringer, som han maatte udstaa, og som især ved Krigen mod Baglarna og Stridighederne med Hierarkiet havde været større end nogensinde før. I Begyndelsen var Syg- dommen mild og syntes næppe at ville tiltage. Da Flaaden sejlede fra Tunsberg og fulgte Kysten for at naa tilbage til Bergen, havde Sverre ladet sit Leje rede i den høje Bagstavn (»lyftingen«) paa Kongeskibet; der laa han under Færden, og ved hans Side havde Redar sin Seng. Sverre havde befalet sine Mænd, at de skulde vise ligesaa megen Omhu for Baglahøvdingen som for ham selv. Kongen plejede gerne at tale med Redar; thi denne var en vidtberejst og kundskabsrig Mand. Henimod Slutningen af Februar ankom Flaaden til Bergen. Kongen lod sig da bære op i Borgen, og hans Leje blev redet i den store Sal. De følgende Dage var han altfor syg til, at han kunde tage imod et større Antal Besøgende. Tirsdagen den 5. Marts kendte Kongen sig fri for Plager og havde svedt godt. Han gav 18*