Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

ZOLA ZOZ Tjenestefolkene bekræfte, at Hr. og Fru Zola i G aar vare i udmærket Humør. Sidstnævnte havde klaget over, at Kaminen ikke var i Orden, og der var truffet Anstalter til at faa den istandsat i Dag. Lægerne antage, at Zola efter et Fald ud af Sengen er bleven kvalt hurtigere af Kulosen, da denne samler sig i større Mængder ved Gulvet end i en vis Højde. Det har vist sig, ved Forhør af Tjenerpersonalet og Lejerne, at Kaminen i Etagen ovenover nylig var bleven repareret, uden at man havde sørget for at afskære Forbindelsen med Kaminen nedenunder. Fru Zola har kunnet forklare, at hun i Nat følte sig ilde, med stærk Hovedpine, og bad Zola aabne Vinduet. Han rejste sig, men faldt ned paa Gulvet. I samme Øjeblik blev Fru Zola be- vidstløs. At de to smaa Hunde have overlevet det forklares derved, at den ene laa paa Sengen, den anden paa en Stol, saa højt, at de kvælende Gasarter ikke vare dræbende for dem. Zolas Lig er nu lagt paa en Sofa i Dagligstuen. Ansigtet er meget blegt, Øjne og Mund lukkede. Med stor Forsigtighed har man meddelt Fru Zola, at hendes Mand var død. Hun vilde ikke tro det. Paris, 30. September. Doktorerne Brouardel og Vibert have i Morges foretaget Autopsi af Zolas Lig i Overværelse af Direk- tør for Byen Paris’ kommunale Laboratorium Girard, der har indsendt en Indberetning til Politipræfekten angaaende Resultatet af den foretagne Autopsi. I Indberetningen erklærer han, at Døden utvivlsomt skyldes Indaanding af Kulilte. Fru Zolas Befindende er trods Rystelsen over den Ulykke, der har ramt hende, saa tilfredsstillende, som man overhovedet kan ønske det. Paris, 50. September. Politikommissær Cornette er i Dag bleven modtaget af Fru Zola. Dennes Udtalelser have bekræftet, hvad man vidste om Ulykken i Rue Bruxelles. Fru Zola erklærede: Om Aftenen var der tændt Ild i Kaminen med Briketter. Min Mand sagde da til mig: »Siden der er tændt Ild, saa lad den brænde, til den gaar ud af sig selv.« Fru Zola gjorde ingen Indvendinger, og de 2 Ægtefæller lagde sig til at sove.« Efter Specialtelegram til Nationaltidende for 1. Oktober 1902: »Paris, 30. September. Madame Zola er i Dag kommen saa meget til Kræfter, at hun ikke blot kan fortælle om, men fuld- stændig erindre Rædselsnattens enkelte Begivenheder.