Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

ZwiNGLI 305 saa om paa Ryggen ved et Pæretræ, foldede Hænderne og stir- rede op mod Himlen. Saaledes fandt to fjendtlige Krigere ham efter Solnedgang. »Vil Du skrifte for en Præst?« raabte den ene til ham. Zwingli rystede paa Hovedet. »Anraab da Jomfru Maria og Helgene,« vedblev Katholiken. Atter bevægede den Døende Hovedet benægtende. Høvidsmanden Vockinger kom til og gen- nemborede ham i Forbitrelse med de Ord: »Dø, forstokkede Kætter!« (Reformatorens Lig blev liggende paa Valpladsen Natten over; rundt om ham laa 512 Faldne, iblandt dem hans egen Stedsøn, 25 Embedsbrødre, 26 Raader og 64 Borgere fra Zurich. Skov- kantonerne havde vundet en fuldstændig Sejr. Ved Synet af Zwingli’s Lig udbrød en katholsk Domherre under Taarer: »Hvilken end Din Tro var, Du var en brav Schweizer.« Men flere af Zwinglis bitre Fjender blandt de pensionerede Krigere raabte: »Lad hans Legeme blive parteret og brændt!« Og saa- ledes skete det, ved Bøddelens Haand fra Luzern; men Asken blev til Haan blandet med Asken af Svin. Dog fandt Thomas Plater et Par Dage efter Zwingli’s Hjerte ufortæret i Asken. Dette jordede Myionius.) Oscar Bloch: Om Døden. II. 20