Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Desruelles-Dickens 37 ... mit Syn forvirres . . . min Lampe slukkes . . . jeg havde ikke troet, at man skulde lide saa meget for at dø. 10.62: . . .« (her staar nogle ulæselige Skrifttegn.) DESRUELLES, Henri M. J. (1791 —1858). (Diet, encyclop. 1883. XXVIII.) DICKENS (1812—1870). (Mamie Dickens: My Father.) The Roxburghe Press. Westminster (ingen Aarstal). Dickens døde paa sit Landsted Gad’s Hill, det Sted, han som lille Dreng saa tidt havde beundret, og som hans Fader havde sagt, at han maaske kunde komme til at eje, hvis han var flittig og god. Han gjorde stadigt »Forbedringer« ved Huset, som han holdt særdeles meget af. Det synes, at han har lidt af »Hjerte- symptomer«, efter at han i 1865 havde overværet en Jernbane- katastrofe (beskrevet S. 107 e. s). Under sit sidste Ophold i London i 1870 følte han sig ilde, blev hurtigt træt, havde van- skeligt ved at gaa op ad Trapper. Han arbejdede i Gad’s Hill paa »Edwin Drood« i Maj Maaned; den 6. Juni var hans Datter Katie i Besøg for at se hans sidste »Forbedring«, et Blomster- værelse ; da hun den næste Morgen skulde rejse igen og som sædvanligt ikke havde taget nogen rigtig Afsked med Dickens, som aldrig har kunnet lide at sige »Farvel«, følte hun pludseligt, at hun maatte sige ham Farvel; hun traf ham skrivende ivrigt; under almindelige Forhold vilde Dickens i saadanne Situationer have rakt sin Kind frem til et Kys, men den Dag omfavnede han Katie og sagde: »Gud velsigne Dig, Katie!« Om Eftermiddagen kørte han til Cobham og gik derfra hjem; efter Middagen blev han siddende i Spisestuen og saa paa Virkningen af nogle kine- siske Lanterner, som han havde anbragt i Blomsterstuen; han talte med sin Svigerinde om, hvor højt han elskede Gad’s Hill, og at han gerne vilde begraves i dets Nærhed. Næste Morgen, den 8. Juni, var han i et udmærket Humør, skrev flittigt paa sin Bog og syntes rask og glad ved Lunchen. Han røg en Cigar i sit Yndlingsværelse med Blomsterne og gik saa atter til sit Ar- bejde. Da han kom tilbage, omtrent 1 Time før han skulde spise til Middag, var han træt, tavs og distrait; men da han ofte var saadan, naar han havde arbejdet meget, foruroligede det ikke hans Svigerinde, som var den eneste, der var hjemme. Medens han ventede paa Middagen, skrev han nogle Breve og arrange- rede nogle Forretninger, der vedrørte et paatænkt Besøg i Lon- don den næste Morgen.