Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Damoiselle-Daubonton-Déal han et Skrig af Rædsel, men ligesom han havde gjort, da Haanden blev brændt af, saa han hver Gang opmærksomt paa Saaret, og han hørte op at skrige, hver Gang Tangen blev fjer- net. Da der spændtes Heste for hans Arme og Ben, og Remmene, der blev brugt dertil, berørte Saarene, skreg han paany af Smerte — men han saa atter med Nysgerrighed paa sig selv. Endskønt hans Lemmer bleve trukne til en utrolig Længde af Hestene, som man pidskede paa, bleve de dog ikke revne af; Lægerne holdt Raad; Præsidenten og Kommissærerne holdt Raad, og da det begyndte at blive mørkt og Tilskuerne skulde se Afslutningen, besluttede de, at Senerne ved Armene og Hofterne skulde gen- nemskæres. Damiens var endnu ikke død; med glasagtige Øjne stirrede han paa den nye Operations Udførelse; han syntes ikke at kunne skrige mere; først da begge Ben og den ene Arms Sener vare gennemskaarne, døde han. Beretningen er taget efter den paa Retterstedet førte Protokol. DAMOISELLE. (Goulart: Thresor S. 417.) Efter Montcontour-Dagen blev en honneste Damoiselle, som havde hørt, at hendes Mand var dræbt, saa stærkt greben af Glæde, da hun uventet saa ham, at hun døde pludseligt i hans Arme. (Hist, de nostre temps.) DAUBONTON. Meddelt af Reveillé-Parise S. 474. DÉAL. (Brouardel: Les asphyxies S. 207.) Déal’s sidste Skrivelse: »Jeg har tænkt mig, at det i Viden- skabens Interesse vilde være nyttigt at meddele, hvilke Virknin- ger Kuldamp har paa Mennesket. Jeg stiller en Lampe, et Lys og mit Ur paa Bordet, og jeg begynder »Ceremonien« . . . Klokken er 10.15; jeg har lige tændt; Kullet brænder vanske- ligt. — 10.20: Pulsen er rolig og slaar ikke hurtigere end sæd- vanligt. — 10.30: en tyk Damp’ breder sig lidt efter lidt i mit Værelse; mit Lys synes at være nær ved at gaa ud; jeg begynder at føle en hæftig Hovedpine; mine Øjne fyldes med Taarer; jeg føler et almindeligt Ildebefindende; Pulsen er hastig. 10.40: mit Lys er slukket; min Lampe brænder endnu; det banker i mine Tindinger, som om Aarerne skulde springe; jeg er meget søvnig; jeg lider skrækkeligt i min Mave; Pulsen slaar 80 Slag. 10.50: jeg kvæles, besynderlige Tanker foresvæve mig . . . jeg kan næppe aande . . . det vil ikke vare længe ... jeg er, som om jeg var gal. — 10.60: jeg kan næsten ikke længer skrive