Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Don Carlos 41
DON CARLOS (1545—1568). (v. Warnkönig: Don Carlos.
Dansk Maanedsskrift. 1860. IL S. 58.)
Philip den IIden havde sat sin Søn Don Carlos i Fangen-
skab; flere Gange forsøgte Don Carlos at berøve sig Livet, og-
saa ved at hungre, hvad han dog ikke kunde gennemføre; her-
ved blev hans Sundhedstilstand bedre; tillige forandredes under
hans Skriftefaders Paavirkning hans Karakter; han blev mild og
blid, og hans Omgivende troede, at der kunde blive Tale om
Forsoning imellem Faderen og Sønnen, der nu havde været ;
Maaneder fangen. Men Philip var ubønhørlig. Da Don Carlos
nu saa, at han maatte være fordømt til livsvarigt Fængsel, vendte
hans tidligere Beslutning, at aflive sig, tilbage. Til dette Formaal
valgte han at undergrave sin Sundhed ved at spise umaadeligt
og ved at drikke Snevand; samtidigt lagde han sig Dag og Nat
næsten nøgen i sit Værelse paa det af Sne gennemisnede Gulv
for saa hurtigt som muligt at paadrage sig en ulægelig Sygdom.
Det lykkedes. Den 19. Juli var det klart, at han var uhelbrede-
lig syg; hans Fader, der ikke havde modsat sig Sønnens Maade
at leve paa, tillod nu, at Prinsens Sygdom blev bekendt. Hos
Don Carlos bemærkede man fra nu af en stor Ro, Munterhed
og mærkværdig Forstandsklarhed. Med stor Fromhed afgav han
sit Skriftemaal til Don Diego de Chares; da den ustandselige
Brækning forhindrede ham i at modtage Hostien, lod han denne
holde hen for sig for at tilbede den. Først da han selv antog, at
han var redningsløst syg, tog han imod Lægehjælp; men hans
Aand var med den frommeste Hengivenhed kun beskæftiget med
Himlen og hans forestaaende Død.
Han forlangte at se sin Fader endnu en Gang, før han døde; men
Faderen afslog denne Bøn og forbød Dronningen og hans Opdrager-
inde, der begge vare vel stemte for ham, at aflægge ham et Besøg!
Den 22. Juli 1568 gjorde Fangen sit Testamente, ved hvilket
han uddelte, hvad han endnu besad af Juveler o. lign., blandt
sine bedste Venner og Tjenere; selv Fangevogteren Ruv Gomez,
hvem han dog gav Hovedskylden for den Behandling, han havde
lidt, skænkede han sit kunstigt slebne Drikkeglas af Bjergkrystal.
Den Syge havde alt fra tidligere Tid en stor Ærefrygt for den
hellige Jacobus, hvis Kloster i Compostella i en Række af Aar-
hundreder var et Valfartssted for Pilgrimme fra alle Dele af
Europa. Hans varmeste Ønske var at dø paa denne Helgens
Festdags Aften, som indtraf den 25. Juli. Han spurgte den 21.
Lægerne, om han vilde kunne opleve denne Dag. Men da han
med hver Dag blev svagere, paakom der ham en stor Angst for,